19. september 2018
En mand har fået dom for at udgive sig for at være politimand. Foto: Bjørn Armbjørn
En mand har fået dom for at udgive sig for at være politimand. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for at være falsk politimand - for anden gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for at være falsk politimand - for anden gang
Vestegnen - 20. august 2018 kl. 11:36
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 33-årig mand er idømt 30 dages betinget fængsel for at udgive sig for at være politimand.

Manden var ved Retten i Glostrup tiltalt efter straffelovens §130 for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, han ikke var.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og den 33-årige erkendte forholdene, oplyser anklagefuldmægtig ved Vestegnens Politi Liv Johansen.

I den konkrete sag har manden stoppet tre biler og bedt personerne om at vise kørekort. Han har ikke foretaget afhøringer eller lignende.

Personerne i bilerne undrede sig efterfølgende blandt andet over mandens adfærd og hans den bil, han kørte i, og endte med at anmelde manden.

Den 33-årige stoppede blandt andet biler i på Ishøj Strandvej/Gammel Køge Landevej i Ishøj, men også på Øresundsmotorvejen ved Tårnby-afkørslen.

Ifølge Liv Johansen var den 33-årige ked af, at det var sket. Men da der var tale om en tilståelsessag, fik hun ikke mulighed for at afhøre hverken den dømte eller vidner.

Det er dog ikke første gang, den 33-årige mand bliver dømt for at udgive sig for at være politimand. Han har tidligere fået en lignende dom. Dengang blev han idømt dagbøder, men da det er en skærpende omstændighed, at han bliver dømt for anden gang, er han nu idømt betinget fængsel i 30 dage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk