9. december 2019
Retten i Glostrup har dømt en 79-årig mand for at køre fra et færdselsuheld i Ishøj, som han selv havde forvoldt.
Retten i Glostrup har dømt en 79-årig mand for at køre fra et færdselsuheld i Ishøj, som han selv havde forvoldt.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for at køre fra ulykke han selv var skyld i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for at køre fra ulykke han selv var skyld i
Vestegnen - 20. juni 2019 kl. 17:37
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 79-årig mand er blevet dømt skyldig i en ulovlig u-vending på Ishøj Stationsvej, der medførte en alvorlig ulykke, som den 79-årige efterfølgende kørte fra uden at stoppe op.

Retten i Glostrup idømte den 79-årige 10 dages betinget fængsel, en bøde på 3.000 kroner og en frakendelse af kørekortet i et halvt år. Han modtog dommen.

Ulykken fandt sted i oktober sidste år. Den 79-årige kørte ad Ishøj Stationsvej, men var kommet til at køre for langt og ville derfor vende om. I forbindelse med motorvejsramperne drejede den 79-årige til venstre to gange - og det endte galt.

I forbindelse med det andet venstresving, blev han ramt af et atv-køretøj, der kom kørende ad Ishøj Stationsvej for grønt lys. Atv'en kørte ind i den 79-årige mands bil. Føreren af atv'en, der ikke havde styrthjelm på, blev kastet af køretøjet og blev kvæstet i albuen, fik knækket tænder og fik en hjernerystelse - og han har stadig mén fra ulykken.

Den 79-årige mand kørte videre efter ulykken, men blev senere anholdt og sigtet af Vestegnens Politi.

Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi tiltalte den 79-årige for ikke at have standset op - noget, som man i lovgivningen ser alvorligt på. Loven fastslår, at en trafikant, der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, straks skal standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekomne. I dette tilfælde blev fængselsstraffen gjort betinget, blandt andet på grund af mandens alder.

Den 79-årige blev også dømt for u-vendingen på Ishøj Stationsvej.