6. maj 2021
Have med vilde blomster. Foto: Henrik Søfeldt Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Have med vilde blomster. Foto: Henrik Søfeldt Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det kribler og krabler: Kom, maj, du søde, Vilde!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kribler og krabler: Kom, maj, du søde, Vilde!
Vestegnen - 02. maj 2021 kl. 16:07
Af Inge Christensen, Vestskovens Naturskole

I år har foråret ladet vente på sig, dog har vi enkelte dage fået solens dejlige lune at mærke. Padderne er ankommet til vandhullet for at parre sig, forårsblomsterne er kommet frem, bier og insekter flyver lystigt omkring i takt med at temperaturen stiger. Ved udgangen af maj står skoven atter i fuldt flor. Så der er meget at gå på opdagelse efter.

arrow Læs også: Vestegnens brumbasser

Når jeg husker tilbage på min egen barndom, gik jeg ofte på jagt efter smådyr. Der var mange og variationen var stor. Med et gammelt syltetøjsglas og net kunne jeg bruge flere timer ude på vores grønne arealer og i skoven, for der kom hele tiden nye dyr forbi, som fangede min opmærksomhed.

Forskelle og ligheder

Den oplevelse ønsker Naturvejledningen Danmark også at give til en masse børn og voksne, når de afholder Krible Krable-måned i maj. Landet over går skoleelever og børnehavebørn på jagt efter Krible Krable-dyr i maj for at undersøge dem nærmere.

I år er temaet »ForskelLigheder« og går ud på at børnene blandt andet skal få øje på de mange forskelle og ligheder, der er i vores natur - altså biodiversitet i børnehøjde. Naturvejlederne på Vestegnen støtter op om projektet og hjælper institutionerne med inspiration og aktiviteter i naturen på jagt efter biodiversitet.

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet, biologisk mangfoldighed, livets mangfoldighed eller blot diversitet - kært barn har mange navne. Kort fortalt er biodiversitet mængden af al det liv, der er omkring os.

Alle de forskellige arter - dyr, planter, svampe, bakterier og alle de andre mikroskopiske organismer. Men det handler også om variationen inden for arterne og de levesteder/økosystemer, hvor arterne lever.

Så biodiversitet er over det hele og er afgørende for samspillet og afhængigheden mellem arterne. Den er vigtig for de forskellige økosystemers overlevelse, som i dag er under pres flere steder. Flere af vores arter er i tilbagegang eller helt forsvundet fra den danske natur.

Artiklen fortsætter under billedet

Årsagen findes blandt andet i, at vi mennesker i en lang årrække har effektiviseret landbruget, udbygget på de grønne arealer, øget forureningen, medvirket til klimaforandringer, indført ikke hjemmehørende arter, som udkonkurrerer de naturligt forekommende arter. Til sammen skaber forandringerne en ubalance i de naturlige systemer. Og når de først er ødelagte, kræver det en ekstra stor indsats at genoprette dem, som både er tidskrævende og koster mange penge.

En fælles indsats

Heldigvis er vi mennesker den intelligente art på jorden, som kan ændre og vise omsorg for de andre arter og derved genskabe naturen og dens mangfoldighed.

Vores øget indsigt i naturen har betydet, at biodiversitet de seneste år har fået ekstra bevågenhed. Der er sat gang i en række projekter landet over - Vild Med Vilje, Danmarks Vilde Haver, Vild natur, hvor du bor og mange flere. De afsluttede projekter har vist, at det har en stor effekt på biodiversiteten, at vi bevidst har handlet og passet bedre på naturen.

På Vestegnen er flere af kommunerne netop tilmeldt ministeriets konkurrence - Danmarks Vildeste Kommune, som handler om at skabe øget biodiversitet - altså flere områder med vild natur og arealer til flere forskellige dyr og planter.

Det betyder at vi, som borgere, den næste tid vil opleve grønne forandringer i vores kommuner. Der vil blive flere vilde arealer med mere vild natur. Kontrollen slippes over de trimmede græsplæner til fordel for kontrollerede vilde arealer til stor glæde og gavn for vilde dyr og planter.

Skab plads til de vilde planter

Plant store eller små arealer med vilde og hjemmehørende planter og blomster. Hver kvadratmeter tæller, så for at hjælpe naturen er både kommunernes og borgernes bidrag vigtige. Lige fra de små altankasser til de store grønne arealer i haven og kommunen.

Du kan fx plante; Røllike, (blodrød) storkenæb, timian, kællingetand, engelskgræs, violer, kløver, morgenfruer, solsikker, kornblomst, blåklokker, vejbred, kamille, honningurt og mange flere arter, som vil tiltrække en masse sommerfugle og andre insekter. Det vil ligeledes danne grundlag for mere føde til de mange fugle, som lever af insekter.

Flere vilde planter betyder ligeledes mere føde til de mange insekter, som er vigtige bestøvere for planterne, så de kan sætte frø og mere frugt på frugttræerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Leve- og ynglesteder for dyrene

Flere steder har vi fældet og fjernet de gamle hule træer, som er levested for rigtig mange smådyr, fugle og flagermus. Vi har ryddet op i nedfaldne grene og blade og friseret vores have. Så ved fx at lave insekthoteller, sætte redekasser op, lade et hjørne i haven »flyde« med gamle grene og kvas, kan vi hjælpe de mange dyr i haverne.

Du kan læse mere om, hvordan du kan hjælpe den vilde natur ved at søge på vild natur på nettet. Så kan du være med til at gøre en forskel for biodiversiteten, der hvor du bor og gøre din kommune lidt mere vild.

arrow Tjek Vestegnens middelalder ud
13. februar 2021 kl. 06:55 Opdateret: kl. 17:04
arrow Vestegnens vilde natur
12. september 2020 kl. 06:53 Opdateret: kl. 16:18
arrow Find maden i Vestegnens natur
30. maj 2020 kl. 06:37 Opdateret: kl. 16:43
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?