22. januar 2018
De lokale brandfolk er stærkt bekymrede for udspillet til en ny beredskabsplan. Foto: www.brand-ishøj.dk
gallery icon

Se billedserie

De lokale brandfolk er stærkt bekymrede for udspillet til en ny beredskabsplan. Foto: www.brand-ishøj.dk
Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Det kan få alvorlige konsekvenser«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Det kan få alvorlige konsekvenser«
Vestegnen - 13. januar 2018 kl. 14:22
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Reddernes faglige klub i Taastrup er stærkt bekymret over planerne om at skære i bemandingen på brandstationen i Taastrup.

arrow Læs også: Brandmænd frygter for borgernes sikkerhed hvis brandstationen lukkes

»Vi kan ikke udelukke, at det vil kunne få alvorlige konsekvenser. Og det er i hvert fald helt sikkert, at det vil give borgere og virksomheder en dårligere service.«

Så kontant er meldingen fra Reddernes faglige klub i Taastrup, som består af de brandfolk, som til daglig rykker ud til brand, trafikulykker og andet.

Brandfolkene er stærkt kritiske over for, at Høje-Taastrup Kommune, som nu er en del af Østsjællands Beredskab, sandsynligvis vedtager en ny plan for beredskabet senere i januar. I planen indgår, at man fjerner to brandfolk fra den faste bemanding på stationen i Taastrup. Fra den nuværende bemanding på én holdleder og fem brandfolk, skal man ned på én holdleder og tre mand.

Samtidig fastholder kommunen i planen, at man i langt de fleste tilfælde skal rykke ud med samme styrke, som i dag, til forskellige hændelser. Køretøjer og mandskab vil dog komme fra forskellige stationer.

Tid kan gå tabt

»Som det er i dag, så rykker vi øjeblikkeligt ud med to køretøjer og seks mand, hvis der fx sker en trafikulykke på Holbækmotorvejen eller hvis det brænder i en bolig på Parkvej. Det betyder, at vi øjeblikkeligt kan komme i gang med indsatsen, som måske er livreddende. Der er mandskab og køretøjer, som kan sikre skadestedet på motorvejen i forhold til den øvrige trafik, og i forbindelse med branden er der mandskab nok til at fungere som sikkerhed fx for røgdykkerholdet. Som vi frygter det vil blive fremover, så vil den øjeblikkelige udrykning kun bestå af et køretøj og fire mand, og så skal vi vente på, at den anden brandbil kommer fra en anden station. Der kan gå vigtig tid tabt,« påpeger Reddernes faglige klub i Taastrup.

Redderne understreger, at i forbindelse med en ulykke på de tæt trafikerede motorveje gennem Høje-Taastrup, så handler det ikke alene om, at der er køretøjer og mandskab nok til direkte at tage sig af personer, eventuelt klippe personer fri, og skadede biler. Med dagens tætte trafik - og den aktuelle trafikkultur - så skal der også være mandskab og materiel, som kan sikre trafikofre og skadested, så brandfolkene kan arbejde i sikkerhed - og det skal ske så hurtigt som muligt.

Det er samme problematik i forbindelse med en brand, hvor det sagtens kan være tilfældet, at det er nødvendigt med brandfolk, som kan agere sikkerhedsmæssigt backup for det røgdykkerhold, der trænger ind i en brændende bygning, måske for at redde personer ud. Også her kan ventetiden være afgørende.

»Vi er bekymret for, at man vil skære førsteudrykningen ned. For os at se, så får vi et beredskab, der ikke er robust. I dag har vi et robust beredskab på stationen i Taastrup, hvor vi også er i stand til at hjælpe med opgaver uden for Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Fremover vil vi ikke engang kunne hjælpe os selv,« lyder dommen fra brandfolkene.

Reddernes faglige klub i Taastrup håber, at Høje-Taastrup - eventuelt i samarbejde med andre kommuner - vil tilkøbe ekstra ydelser til beredskabet, så man kan komme op på et niveau med sammenlignelige kommuner.

»Som det ser ud nu, så vil borgere og virksomheder i Høje-Taastrup få en dårligere service - det kan der ikke herske tvivl om. Og det var præcis hvad Høje-Taastrup Kommune og politikerne lovede netop ikke ville ske, da man gik ind i Østsjællands Beredskab. Vi er, på vegne af borgere og virksomheder, stærkt bekymrede,« lyder det fra de lokale brandfolk.

arrow Køge siger nej til at skære i brandvæsnet
17. januar 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 09:00
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk