17. juni 2019
Det er Ishøj Sportsfiskerklub, der har fiskeretten over Store Vejle Å. Men lystfiskere, der ikke er medlemmer af klubben kan købe et dagskort og dermed fiske i åen efter de store aborrer, der lever i vandet. Foto: Kenn Thomsen
Det er Ishøj Sportsfiskerklub, der har fiskeretten over Store Vejle Å. Men lystfiskere, der ikke er medlemmer af klubben kan købe et dagskort og dermed fiske i åen efter de store aborrer, der lever i vandet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor er aborre-bestand i Store Vejleå unik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor er aborre-bestand i Store Vejleå unik
Vestegnen - 05. april 2017 kl. 11:39
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Emil Christensen, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet har gennem flere projekter undersøgt bestanden af aborrer i Store Vejleå. Han fortæller, at det, der gør lige netop den fiskebestand særlig, er, at aborrerne har tilpasset sig, så de kan leve i vand med relativt højt saltindhold, selvom aborren normalt er en ferskvandsfisk.

arrow Læs også: Styrelse og ornitologer: Rigtig beslutning at skarver ikke må skydes

»Aborrerne i Store Vejleå har tilpasset sig til saltvandet og kan klare at leve i vand med højt saltindhold. Gennem eksperimenter har vi påvist, at de kan klare meget mere salt end dem i søer. Vi har også lavet en undersøgelse, der viser, at aborrerne arvemæssigt er anderledes i Store Vejleå, så det er både fysiologisk og genetisk, at vi kan se, at her er der en særlig bestand, og det er ret vildt,« siger Emil Christensen.

Han fortæller, at aborrerne fra Store Vejleå i princippet kan svømme tværs over Øresund om sommeren for så at vende tilbage om vinteren for at gyde i Store Vejleå, hvor der ifølge hans estimat er omkring 3000 aborrer tilbage. Det er relativt få fisk, og det er hovedsageligt de store fisk, der er tilbage, fordi de er for store til, at skarven kan æde dem.

»Det er pudsigt, at der ikke er så mange af de mindre fisk, som senere skal blive til de store. Men man har før set, at skarven har stor påvirkning på især begrænsede fiskebestande. Hvis bestanden af aborrer i Store Vejleå bliver ædt, så kan den ikke erstattes, fordi den er helt unik. Det vil i givet fald tage flere 100 år,« siger Emil Christensen, der fortæller, at aborrerne i store Vejleå er anderledes end andre brakvandsaborrer i for eksempel Karrebæksminde og Guldborgsund, men han ved ikke, om der er forskel på andre aborrer, der lever i Køge Bugt og åerne omkring.

I Ishøj Sportsfiskerklub håber formanden på, at man får lov at gøre noget, og måske kan Emil Christensens igangværende undersøgelse af bestanden bruges som argument for at beskytte aborre-bestanden i fremtiden.

»Vi glæder os til at se resultatet af hans projekt og håber da, undersøgelsen kan bruges til, at vi kan få lov at regulere i antallet af skarver,« siger Steen Lyngsø.

arrow Fugle æder unikke fisk: Skarv-patrulje på sisyfosarbejde
05. april 2017 kl. 10:19 Opdateret: kl. 09:10