7. december 2019
Tømrerlærling Jesper Hjorhøy sammen med Egerbyg-direktør Jørgen Damkiær.
Tømrerlærling Jesper Hjorhøy sammen med Egerbyg-direktør Jørgen Damkiær.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den mest innovative læreplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den mest innovative læreplads
Vestegnen - 02. december 2019 kl. 16:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvidovre-virksomheden Egerbyg er af Next Uddannelse København blevet kåret som årets innovative læreplads.

En vigtig del af at lære et håndværk er at komme ud i praktik i en virksomhed. Det er her, eleverne overfører teori til praksis og bliver dygtige håndværkere.

Mange virksomheder er gode til at uddanne fremtidens arbejdskraft, men nogle gør lidt ekstra og fortjener derfor ros. Det mener Next Uddannelse København, der derfor kårer årets læreplads og årets innovative læreplads.

Sidstnævnte pris går i år til byggevirksomheden Egerbyg fra Hvidovre.

- Danmark er afhængig af dygtige og kvalificerede faglærte, og derfor er det vigtigt, at vi har virksomheder, som tager stort ansvar ved at være med til at uddanne fremtidens medarbejdere. Det er der heldigvis rigtig mange virksomheder, der gør. På Next vil vi gerne være med til at fejre dem, som er ekstra dygtige til at klæde eleverne på både fagligt og menneskeligt. En af de virksomheder er Egerbyg, siger Tanja Bundesen, der er uddannelsesdirektør på Next.

Virksomheden får prisen efter at være blevet indstillet af Next-eleven Jesper Hjorhøy, der er tømrerlærling hos Egerbyg.

Han fremhæver i indstillingen, at han hos byggevirksomheden får ekstra undervisning to gange om måneden. Her får han mere styr på blandt andet opmåling, beregning af tilbud og meget mere.

Den ros skaber begejstring i Egerbyg, der giver alle medarbejdere ekstra undervisning.

- Det betyder sindssygt meget. Det er et skulderklap til os, at han forstår vores værdier og sætter pris på det, vi gør for at klæde ham endnu bedre på. Når lærlinge som Jesper står i lære, så gælder det om at gøre dem så dygtige som muligt på den korte tid, der er, siger Jørgen Damkiær, der er direktør i Egerbyg.

Jørgen Damkiær fortæller samtidig, at virksomheden ser en stor gevinst ved at have lærlinge.

- Hvis vi gerne vil have dygtige folk i branchen, så bliver vi nødt til selv at tage ansvar. Derudover er der nogle opgaver, som egner sig godt til, at der er en lærling koblet på, siger han og fortsætter:

- En lidt rutinepræget opgave er måske ikke så spændende for hverken lærling eller en færdiguddannet håndværker, men hvis lærlingen har hele kundekontakten, så motiverer det. Og hvis du er motiveret, så laver du også et bedre produkt, og kunden bliver gladere. Samtidig får de færdiguddannede også noget ud af at lære fra sig.

Med prisen er Egerbyg med i puljen, når årets mest innovative læreplads i hele landet skal findes. Den kåring finder sted 30. januar 2020.