27. januar 2021
En illustration af det nye klubhus til amatørafdelingen i Brøndby IF. Udvidelsen er bygningen med den blå facade.
gallery icon

Se billedserie

En illustration af det nye klubhus til amatørafdelingen i Brøndby IF. Udvidelsen er bygningen med den blå facade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De skal bygge nyt klubhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De skal bygge nyt klubhus
Vestegnen - 25. november 2020 kl. 18:23

Efter et udbud er valget faldet på Base Erhverv, der skal stå for byggeriet af nyt klubhus til Brøndby IF's amatørafdeling. Det nye klubhus skal være centrum for et livligt og sammenhængende klubområde i Sportsbyen.

Klubben er for længst vokset ud af det nuværende klubhus til amatørerne og har akut behov for flere faciliteter og mere plads. Desuden skal det nye klubhus sikre, at man kan leve op til de nyeste krav fra DBU til omklædningsfaciliteter og afholdelse af kampe.

Brøndby Kommune har bevilliget pengene til et nyt klubhus. Der er tale om en udvidelse af det eksisterende klubhus, som samtidig renoveres.

- Et nyt og tidssvarende klubhus vil give et løft til hele Sportsbyen. Det vil ikke alene komme de 900 daglige brugere til gode med nye omklædningsrum, lokaler og fitnessrum. Et nyt samlet klubhus vil være motor for et livligt og sammenhængende klubområde i Brøndby Sportsby, siger borgmester Kent Magelund.

Det kommende byggeri opfylder de ønsker, som Brøndbyernes Idrætsforening har identificeret i samarbejde med Domus arkitekter. Det betyder blandt andet, at der skal bygges et sammenhængende klubhus, der synliggør klubbens aktiviteter internt og eksternt og at der skabes bedre og synlige adgangsforhold til klubben, Bane 2 og cafeteriet.

- Vi glæder os meget til samarbejdet med Brøndby Kommune. Vi ser frem til at bruge vores store viden og kompetencer inden for byggeri relateret til idræt og til at lave et byggeri, der kommer kommunen og de mange idrætsudøvere i Brøndby til gode, siger Rasmus Mørk, regionsdirektør for Base Erhverv Sjælland.

Det nye klubhus kan efter planen slå dørene op i maj 2022 og står endeligt færdigt i november 2022. Byggeriet starter omkring årsskiftet.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?