19. oktober 2019
Nogle af de såkaldte "brune" gymnasier oplever, at elevtallet falder samtidig med at procentdelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger. Arkivfoto
Nogle af de såkaldte "brune" gymnasier oplever, at elevtallet falder samtidig med at procentdelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger. Arkivfoto
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De brune gymnasier bliver brunere og brunere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De brune gymnasier bliver brunere og brunere
Opdateret 24. maj 2019 kl. 14:10
Vestegnen - 24. maj 2019 kl. 13:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra 2010 til 2018 er de såkaldte brune gymnasier blevet endnu brunere. Det skriver Altinget.

Elevtallene har nemlig taget et ordentligt dyk nedad på de gymnasier, der har den højeste koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

På 11 ud af de 13 gymnasier, der har landets højeste andel af ikkeetnisk danske elever, falder det samlede antal elever, mens det går i den stik modsatte retning for andelen med anden etnisk baggrund end dansk, viser Altingets gennemgang af tal fra Danmarks Statistik.

Høje Taastrup Gymnasium har eksempelvis oplevet det samlede elevtal falde fra 513 til 465 i perioden, mens procentdelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er steget fra 30 procent til 57,6 procent.

- Når du har et vist antal elever med en anden etnisk baggrund, så forsvinder de danske elever. Dernæst falder det samlede elevtal. Hurtigt, siger rektor på Høje Taastrup Gymnasium Mogens Andersen.

På sigt forudser en række rektorer, som Altinget har talt med, at gymnasierne må lukke på grund af tendensen.

- Hvis en skole lukker, så vil en del af eleverne bare søge andre steder hen. Men der vil også være andre mere afstandsfølsomme unge, som simpelthen ikke vil få en ungdomsuddannelse. På den måde er det også et samfundsproblem, siger Kirsten Jensen, der er rektor på Hvidovre Gymnasium, hvor elevtallet er faldet med i alt 200 elever fra 2010 til 2018.

Folketinget har i tre år diskuteret etnisk opdelte gymnasier, efter at Langkær Gymnasium i Århus i 2016 opdelte de nye 1.g-klasser ud fra elevernes etniske baggrund. Men partierne har aldrig fundet en løsning, man kunne blive enig om.

Selv internt i regeringen har der været uenigheder mellem integrationsminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, betegner det som "en mindre skandale", at partierne aldrig har fundet en løsning.

- Den triste udvikling presser gymnasierne i nogle af de områder af Danmark, hvor husstandsindkomsterne er lavest, og vi risikerer, at nogle af dem må lukke, hvis det fortsætter, siger Mattias Tesfaye.

LA har nægtet at opgive det frie gymnasievalg, og derfor er der ikke fundet en løsning på udfordringen.

- Kuren er værre end sygdommen. Og Riisager har følt, at afskaffelsen af det frie skolevalg vil være værre end sygdommen, siger LA-undervisningsordfører Henrik Dahl.

Det langstrakte forhandlingsforløb endte med en ny ekspertgruppe, der kort efter valget forventes at levere deres bud på løsningsmodeller.