30. september 2020
Sådan så det ud, da Champions League Family deltog i første liveshow forrige fredag. Foto: Per Arnesen/TV 2
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud, da Champions League Family deltog i første liveshow forrige fredag. Foto: Per Arnesen/TV 2
Foto: Fotograf Per Arnesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dans i bedste sendetid er et privilegium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dans i bedste sendetid er et privilegium
Vestegnen - 15. september 2020 kl. 06:47
Af Kasper Ellesøe

Dansen er i fokus på TV 2 i disse tider, når der hver fredag kører Den Vildeste Danser hen over skærmen i bedste sendetid.

Konkurrencen er nu nået til tredje og næstsidste liveshow, og her er blandt andre gruppen Champions League Family gået videre til, og den har tilknytning til Vestegnen.

Patrick Andreas Lindegaard er født og opvokset i Taastrup og bor stadig i byen. Han er en af medlemmerne af dansegruppen, som har mødt hinanden til forskellige dansekonkurrencer.

For seks års tid siden aftalte medlemmerne at lave en gruppe sammen, og siden har de konkurreret i ind- og udland og lavet tv og musikvideoer, hvor de har danset til. Det er primært hiphop-genren, da danser.

Nu er turen så kommet til danseprogrammet Den Vildeste Danser på TV 2, hvor Champions League Family gik sikkert videre fra første liveshow og nu også direkte videre fra andet liveshow.

- Det gik super godt, og igen var vi dem, der fik flest stemmer af publikum i salen, og selvom det ikke tæller med, så er det jo en god indikator for, at det vi gør, er godt, og så kan det forhåbentlig påvirke seerne hjemme i stuerne til at stemme på os, siger Patrick Andreas Lindegaard.

Nu venter så sidste liveshow før finalen. Syv deltagere er med, og to skal sendes hjem, inden de sidste fem skal være med i finalen. Forventningerne fra Champions League Family er store.

- Vi vil lave et godt show, og prøve noget nyt med et twist. Mere kan jeg ikke sige. Vi føler, at vi skal vise noget, og det sætter os under pres, men det er et godt pres, som gør, at vi bare knokler hårdere. Vi har det i hvert fald godt og er ved godt mod, siger Patrick Andreas Lindegaard.

Gruppen har også været med i talentprogrammet Danmark Har Talent i 2018, hvor gruppen blev nummer tre. Den gang dystede de blandt andet mod akrobater, et pigekor og en instrumentspiller.

Dans i fokus

I Den Vildeste Danser er det udelukkende dans, der er i fokus.

- Dans er ofte i anden prioritet efter for eksempel en sanger eller en skuespiller i en musical. Her kan vi vise, at dans er nok i sig selv. Vi føler, vi får kadeau for vores arbejde, siger Patrick Andreas Lindegaard og fortæller, at han tror på, at Champions League Family kan gå hele vejen.

- Vi går ikke ind til noget uden at føle, at vi kan vinde, og så giver det ekstra blod på tanden med den gode feedback, siger han med henvisning til, at publikum i studiet godt kan lide det, som de viser.

Med deltagelsen i programmet har gruppen også et ønske.

- Vi vil gerne vise, at de unge skal turde tro på sig selv. Hvis man tror på sig selv, skal man komme videre. Det er vores budskab, siger 28-årige Patrick Andreas Lindegaard.

Et privilegium for dansere

20-årige Lukas Halberg fra Rødovre er også en del af Champions League Family. Han bakker sin meddanser op i, at det betyder meget, at dansen er i fokus.

- Det betyder meget for alle dansere. Klokken 20 fredag aften på TV 2 er den bedste sendetid. Her skal vi ikke dele tiden med andre optrædende, og det er virkelig et privilegium for os dansere. Jeg havde ikke troet, at det allerede ville komme til Danmark nu. Det er vildt nok, og jeg nyder virkelig at være med, siger Lukas Halberg.

Han håber på, at deltagelsen kan åbne døre for fremtiden.

- Vi håber da at få mulighederne for at kunne få jobs rundt omkring og vise, hvad vi kan, siger han og fortæller, at gruppen blandt andet har lavet reklamevideoer for Louis Nielsen, siger Lukas Halberg, der har danset, siden han var seks år gammel.

Man kan følge Charmpions League Family i tredje liveshow, som er det sidste inden finalen. Det sendes fredag aften den 18. september klokken 20.00 på TV 2.

Dommerne er Silas Holst, der har en danseskole i Rødovre, Mille Gori og Sonny Fredie-Pedersen.

De tilbageværende seks deltagere i liveshows kæmper om pladserne i finalen den 25. september.

Førstepræmien i Den Vildeste Danser er 100.000 kroner og en optræden i »Vild med dans«

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?