12. august 2020
Mange seniorer kan have glæde af en cykel med lav indstigning.
gallery icon

Se billedserie

Mange seniorer kan have glæde af en cykel med lav indstigning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dårlig balance: Seniorcyklister ryger i asfalten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårlig balance: Seniorcyklister ryger i asfalten
Vestegnen - 25. maj 2020 kl. 10:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næsten hver 10. cyklist over 65 år er faldet på cyklen inden for det seneste år. Og i perioden fra 2014-2018 har Vestegnens Politi registreret 47 tilskadekomne eller dræbte cyklister over 65 år.

Det er baggrunden for en aktuel kampagne, hvor seniorerne vil blive opfordret til at skifte deres cykel ud, hvis de har problemer med balancen, når de skal af og på deres cykel.

Det er Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden, der står bag kampagnen "Sikker på cykel - hele livet", som opfordrer seniorerne til at blive ved med at cykle så længe som muligt, men også til at flere dropper den klassiske cykel med en midterstang. I stedet kan mange med fordel skifte den ud med en cykel med lav indstigning. Det vil gøre cykelturen mere sikker og tryg.

Se video her

- Når vi bliver ældre, så bliver vores balance helt naturlig dårligere. Vi ser desværre for mange uheld og skader med cyklister over 65 år, der mister balancen, når de for eksempel skal af og på cyklen, kører uden om noget eller rammer kantstenen. Mange af de uheld og skader kan undgås, hvis seniorcyklisterne vælger en cykel med lav indstigning, siger Tina Valter Olsen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.


Mange seniorer ved ikke, at de kan købe cykler med lav indstigning.

Alene på Vestegnen har politiet registreret 47 tilskadekomne eller dræbte cyklister over 65 år i perioden 2014-2018. Men tallet er i virkeligheden meget større, da det kun er omkring 5-10 procent af cyklistulykker med tilskadekomne, som kommer til politiets kendskab.

I en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden svarer knap hver 10. cyklist over 65 år, at han eller hun er faldet på cyklen inden for det seneste år. Den største enkeltforklaring er på grund af balancen. Omkring halvdelen af dem, der faldt på cyklen, fik skader ved uheldet.

Gode råd til seniorcyklister
  • Vælg en cykel, der er let at komme af og på.
  • Husk cykelhjelmen.
  • Gør dig synlig med pangfarver og reflekser.
  • Orienter dig grundigt i vejkryds.
  • Vær opmærksom i trafikken.
  • Cyklister over 65 år er overrepræsenterede i cyklistulykker - oftest er der tale om eneulykker.
  • Mange uheld skyldes dårlig balance fx når man skal på eller af sin cykel eller undgå en forhindring i trafikken.

- Et fald på cyklen kan have store konsekvenser. En brækket hånd, arm eller hofte kan tage lang tid at genoptræne, og det kan betyde store begrænsninger for den enkelte. Så det er vigtigt, at flere seniorer bliver klar over, at en cykel med lav indstigning kan gøre deres cykelture mere sikker og tryg og forebygge fald, siger René Højer, områdechef i Trygfonden.

I dag kører otte ud af ti mænd over 60 år på en klassisk herrecykel med en midterstang. Fire ud af ti seniorer er ikke klar over, at der også findes cykler til mænd uden en midterstang.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?