17. september 2019
Foto: Ishøj Roklub og Greve Roklub
gallery icon

Se billedserie

Foto: Ishøj Roklub og Greve Roklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coastal DM i stærk strøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coastal DM i stærk strøm
Vestegnen - 11. september 2019 kl. 14:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden arrangerede roklubberne i Ishøj og Greve coastal DM, hvor en smule vind om formiddagen og stærk strøm om eftermiddagen var med til at give coastalroerne god modstand og udfordringer ved mesterskaber i Køge Bugt.

13 danske roklubber var repræsenteret ved weekendens regatta, hvor Danmarks coastalmestre 2019 skulle findes.

Arrangørerne fik ifølge Michael Duncan, formand for Ishøj Roklub og medtovholder på Danish Open Coastal Rowing, ros fra både roere og dommere:

- Både dommere og roere kom uopfordret hen og roste arrangementet. Vi havde en enkelt bøje, som løsrev sig, og det viste sig at det var noget metal som var knækket. Det gjorde at vi blev cirka 25 minutter forsinket, men det var også det eneste.

Som noget nyt var det meningen af den sidste del af løbene skulle foregå på stranden, som en beach sprint finish, der blev dog efter de første ca. fire løb afløst af plan B.

- De første tre-fire løb var med afslutning på stranden, men det begyndte at blive ebbe omkring klokken 12, så af sikkerhedsmæssige årsager var vi nødt til at ændre til mål på vand efter de første par løb. Bådene fylder næsten 10 meter i bredden, når de går på land, og lige pludselig var der kun 20 meter tilbage at gå på land på. Så vi gik over til plan B med start på vand og mål på vand.

Det var ikke kun de danske coastalroere som havde fundet vej til weekendens mesterskaber, også tyske, engelske, svenske og tjekkiske roere deltog. Og særligt tyskerne, som selv er ved at få øjnene op for coastalroning, var ikke kun i aktion på vandet.

De tyske roere ankom et par dage i forvejen, og har overnattet i Ishøj Roklub, de var også med og gav arrangørerne en hjælpende hånd med opsætning af telte og podier forud for lørdagens mesterskaber. I bytte fik de tyske roere både inspiration og information med sig hjem, og fremtiden ser da også ud til at bringe en Øresundsturnering i coastal, arrangeret af vores naboer mod syd.

I alt var 17 udenlandske roere rejst til Køge Bugt Strandpark for at deltage ved coastalmesterskaberne, og det gav de danske roere kamp til stregen.

I den åbne herreklasse i C1x vandt den regerende verdensmester Eduardo Linares fra Peru, der repræsenterende en engelsk roklub i tiden 20.36.67 efterfulgt af Kåre Mattesen fra Kalundborg Roklub i tiden 21.44.40 og vandt dermed forbundsmesterskabet.

I den åbne herreklasse i C2x var det Kalundborgs drenge Aleksander Hansen og Kåre Mattesen som roede sejren i hus, men herfra er der et stykke til de næste danske guldvindere.

Særligt roerne fra Helsingborg indtog af flere omgange medaljepodiets øverste skammel - det gjorde de nemlig både i kvindernes åbne klasse i C1x, i C1x og C2x for herrer 50+ og i CMix2x.

Dog er det vigtigt at bemærke, at titlen som forbundsmester går til den højest placerede dansker/det højest placerede danske hold, da man skal være medlem af en dansk roklub under DFfR for at vinde denne.