16. december 2017
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chokerende syn: Lille pige lå og sov på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chokerende syn: Lille pige lå og sov på p-plads
Vestegnen - 28. maj 2017 kl. 22:32
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da 16-årige Nicclas fra Rødovre, sammen med en kammerat, fandt en cirka fem-årig pige sovende under et tæppe på en vej i Rødovre, ringer de 112 for at få Vestegnens Politi til at komme. Der går dog 20-25 minutter, før en patruljevogn dukker op.

arrow Læs også: Politi: Vi skal lære af sag, hvor to drenge fandt 5-årig sovende på p-plads

Det hele starter omkring midnat natten til søndag. Nicclas på 16 år er alene hjemme, sammen med sin kammerat Mathias. Og det er stille og roligt, uden spiritus eller andet, for Nicclas er meget fokuseret på sin træning og hobby, fortæller hans far, Henrik Vang.

De to teenagere beslutter at gå en tur, og da de når til en p-plads ved Rødovrevej opdager de en cirka fem-årig pige, der står og leger med en bildør. Da der sidder voksne i bilen, vælger de at gå videre.

Cirka tre kvarter senere går de hjemad, og her er billedet helt anderledes. Den fem-årige pige ligger under et tæppe, med ansigtet mod asfalten, og de to drenge kan ikke få liv i hende, men de kan høre, at hun trækker febrilsk efter vejret. De går hen til bilen og åbner døren, og ser, at der i den er to voksne - en mand på førersædet, en kvinde som ligger hen over et barn, og yderligere et barn. De to store drenge forsøger at vække dem - uden held.

De ringer nu til 112 for at få politiet til at komme. I første omgang får de besked om, at der vil komme en patruljevogn inden for ti minutter. På vagtcentralen bliver drengene spurgt, om de har drukket? Hvad der absolut ikke er tilfældet.

Da der efter cirka et kvarter ikke er sket noget, ringer de igen til 112. De får nu besked, om de ikke kan vække de voksne i bilen. Det forsøger de to drenge, selv om de ikke har meget lyst: Manden i bilen er stærkt tatoveret og ligner en, man nødig vil på kant med, er drengenes umiddelbare indtryk. De forsøger dog, uden det lykkes.

Der går 20-25 minutter, før en patruljevogn dukker op.

De to drenge får at vide, at politifolkene vil tage over, så de kan godt tage hjem. De afleverer dog deres kontaktinformationer til politiet, som gerne vil tale med dem senere. De vælger at tage hen til en ven lige i nærheden, og her venter de på at blive kontaktet af politiet.

Klokken 04.30 ringer politiet og siger, at de bare kan tage hjem. Og det sker uden der lyder tak eller anerkendelse for drengenes indsats.

»Klokken 05 kommer Nicclas væltende ind i mit soveværelse med en bleg farve i hovedet og fortæller om sin oplevelse,« fortæller Nicclas' far Henrik Vang.

Han har efterfølgende valgt at dele oplevelsen på Facebook med et opslag i gruppen Facebook Rødovre.

»De 2 drenge er helte i min verden,« skriver Henrik Vang i sit opslag.

Og han møder fuld opbakning.
Et hav af kommentarer udråber de to drenge til sande helte, mens der til gengæld er hård kritik af Vestegnens Politi for deres håndtering.

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra Vestegnens Politi, og oplysningerne bygger derfor på de forklaringer, som Nicclas og hans far har givet.

arrow »Der gik 23 minutter før politiet kom«
29. maj 2017 kl. 22:32 Opdateret: kl. 07:41
arrow Politiet efter shitstorm på Facebook: Vi har ikke samme billede
29. maj 2017 kl. 15:55 Opdateret: kl. 15:55
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk