17. april 2021
En markant stigning i antallet af handler, og stigende priser. Sådan udviklede boligmarkedet på Vestegnen sig i 2020.
gallery icon

Se billedserie

En markant stigning i antallet af handler, og stigende priser. Sådan udviklede boligmarkedet på Vestegnen sig i 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Buldrende boligmarked på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Buldrende boligmarked på Vestegnen
Vestegnen - 12. januar 2021 kl. 06:53
Af Peter Erlitz

Der var ingen krisestemning på Vestegnens boligmarked i 2020.

Mens store dele af samfundet var mere eller mindre lukket ned, så var der i dén grad åbent på Vestegnens boligmarked i 2020. Der var store stigninger i antallet af villaer og rækkehuse, som blev købt og solgt, og priserne gik flere steder markant i vejret.

Hvidovre blev den kommune på Vestegnen, hvor priserne i gennemsnit steg mest, og Hvidovre har nu den dyreste gennemsnitlige kvadratmeterpris, tæt fulgt af Rødovre.

Til gengæld var Hvidovre den kommune, som havde den mindste stigning i antallet af handler med villaer og rækkehuse - den var på kun 1,5 procent. Øverst på denne liste ligger Vallensbæk og Ishøj.

Huspriser på vestegnen
Tallene viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i 2019 / i 2020, og stigningen i procent.
  • Albertslund: 20.319 / 22.612 / 11,3 %
  • Brøndby: 25.201 / 26.817 / 6,4 %
  • Glostrup: 24.373 / 27.104 / 11,2 %
  • Høje-Taastrup: 21.376 / 23.456 / 9,7 %
  • Hvidovre: 27.501 / 30.928 / 12,5 %
  • Ishøj: 20.901 / 23.058 / 10,3 %
  • Rødovre: 28.266 / 30.911 / 9,4 %
  • Vallensbæk: 25.491 / 27.290 / 7,1 %
Vestegnen er attraktiv

Det er Boligsiden.dk, der har offentliggjort tal for 2020, og de bekræfter, at huse på Vestegnen er attraktive. De er langt billigere end tilsvarende huse i selve hovedstaden, og alligevel er der nem adgang til de oplevelser og tilbud, som hovedstaden har, påpeger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- 2020 har været et rekordår på boligmarkedet på trods af corona - eller måske på grund af det. I hvert fald er det populært at købe hus og plads uden for de store byer. Der er bare mange, der ikke vil bo i hovedstaden, men som gerne vil bevare kontakten med den. Det gør husene på Vestegnen attraktive. Og så er der fortsat også en prisforskel på mellem 12.000 og 20.000 kroner per kvadratmeter i forhold til København. Køber man et hus på 100 kvadratmeter, er det en forskel på mellem 1,2 og 2 millioner kroner. For nogle købere er det den forskel, der er afgørende for, at de overhovedet kan låne pengene til at købe huset, siger Birgit Daetz.

Efterspørgslen har også betydet stigende huspriser på Vestegnen.

- Huspriserne på den københavnske vestegn er steget markant i løbet af 2020, hvor vi ser stigninger, der er større end landsgennemsnittet. Der er en massiv efterspørgsel efter huse rundt om København, og det har manifesteret sig i store stigninger i antallet af handler og et udbud, der er styrtdykket. Det er ganske enkelt opskriften på store prisstigninger, siger Birgit Daetz.

Hussalget på Vestegnen
Tallene viser antal solgte villaer og rækkehuse i 2019 / i 2020 og stigningen i procent.
  • Vallensbæk: 138 / 179 / 29,7 %
  • Ishøj: 143 / 184 / 28,7 %
  • Brøndby: 184 / 233 / 26,6 %
  • Glostrup: 147 / 183 / 24,5 %
  • Høje-Taastrup: 469 / 577 / 23,0 %
  • Rødovre: 286 / 337 / 17,8 %
  • Albertslund: 170 / 197 / 15,9 %
  • Hvidovre: 407 / 413 / 1,5 %
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?