

Se billedserie
Hovedstadens Letbane er fortsat i gang med arbejdet omkring gangtunnelen mellem Rigshospitalet Glostrup og Østervej - under jorden på tværs af Nordre Ringvej. Her bliver den eksisterende gangtunnel forlænget ind mod hospitalet, så der i fremtiden bliver plads til letbanen på Nordre Ringvej og den kommende station, som bliver placeret lige ved siden af tunnelen ud for Rigshospitalet Glostrup.
Hovedstadens Letbane har nu støbt hele tunnelens bund i beton, og i den forgangne uge blev den første væg også støbt. Dermed er der brugt cirka halvdelen af de 533 kubikmeter beton - det samme som 533.000 liter - som i alt skal bruges til forlængelsen af tunnelen.
Arbejdet fortsætter forventeligt til slutningen af august 2021, hvor tunnelen genåbner, så man kan bruge den de næste mange år, når man skal til og fra hospitalet og den kommende letbanestation.
Senere på året fortsætter arbejdet med at anlægge letbanen på Nordre Ringvej langs hospitalet, herunder arbejdet med at bygge letbanestationen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her