18. juli 2018
Byggeriet af letbanen vil betyde mange nye arbejdspladser, viser ny rapport.
Byggeriet af letbanen vil betyde mange nye arbejdspladser, viser ny rapport.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brug for masser af hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brug for masser af hænder
Vestegnen - 14. december 2017 kl. 11:17
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række store bygge- og anlægsprojekter - blandt andet letbanen på tværs af Vestegnen - betyder, at der den kommende årrække skal bruges masser af arbejdskraft.

arrow Læs også: Letbanen giver mange nye jobs

Det viser en ny rapport, som Region Hovedstaden har fået udarbejdet i forbindelse med tre store byggerier skal i gang. Det drejer sig om metroen til Sydhavnen, nyt hospital i Nordsjælland - og altså letbanen, der vil få udgangspunkt i Ishøj, og som skal køre langs Ring 3 gennem Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Albertslund og Rødovre.

Rapporten ser på, hvordan tidlig kortlægning af behovet for arbejdskraft kan hjælpe med at få flere ledige i arbejde og skaffe de fornødne hænder, som efterspørges. Samtidig understreger rapporten også behovet for at skaffe flere faglærte.

For at sikre ledige hænder til projekterne, er der etableret et rekrutteringssamarbejde på tværs af alle kommuner i Region Hovedstaden til gavn for virksomheder og ledige.

Projektet er samtidig med til at samle aktører på tværs af Region Hovedstaden om at rekruttere og opkvalificere ledige til bygge- og anlægsområdet med stor mangel på arbejdskraft.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen er glad for samarbejdet på tværs:

»Vi har en kæmpe udfordring her i hovedstadsregionen med at få nok faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen. Fx mangler vi elektrikere, struktører og murere til de mange byggerier, der er på vej. Rapporten understreger , at vi har et regionalt arbejdsmarked, hvor vi bliver nødt til at gå sammen på tværs for at løse udfordringerne - det er vigtigt, for at sikre den arbejdskraft, der er brug for.«

De 15.000 jobs dækker over både direkte ansatte ved bygge- og anlægsprojekterne, og de indirekte jobs, der skabes hos leverandører af byggemateriale, maskiner og serviceydelser.

Letbane-projektet vil skabe 2.313 direkte jobs og 2.168 indirekte jobs, viser rapporten.

En del af disse jobs vil blive besat af udenlandsk arbejdskraft, viser rapporten også. Det er især letbane- og metrobyggeriet, hvor man forudser en vis andel af udenlandsk arbejdskraft.

Om job til udlændinge siger Nicolaj Drøschler, som er jobcenterchef i Glostrup Kommune, til Ugebrevet A4:

»Der findes udenlandske sjak, der kan bygge metro. Det kan vi ikke konkurrere med. Selvfølgelig vil det udfordre os, men umiddelbart tror jeg, at der både vil være brug for udenlandsk og dansk arbejdskraft.«

Han tilføjer:
»Det vil klæde os alle sammen, hvis andelen af danske ledige, der kommer i job som følge af de større anlægsprojekter, øges.«

Rapporten viser også, at der for en stor del vil være tale om jobs til ufaglærte. For letbanens vedkommende drejer det sig om 66 procent.

Nicolaj Drøschler fra jobcentret i Glostrup vil gerne være med til at skaffe ufaglært arbejdskraft.

»Vi ser en kraftig vækst i den del af arbejdsmarkedet, der vil have behov for specialiseret ufaglært arbejdskraft. Det vil blandt andet sige betonarbejdere og folk til gravearbejde. Vi håber, at vi kan levere folk ind via vores jobcenter-samarbejder,« siger Nicolaj Drøschler.

arrow Letbanen booster Vestegnen
26. januar 2018 kl. 09:47 Opdateret: kl. 09:47
arrow Letbanen rykker tættere på: Udbud holder budgettet
11. januar 2018 kl. 10:24 Opdateret: kl. 10:34
arrow Letbane skal forbinde unge og deres uddannelsessted
16. august 2017 kl. 15:08 Opdateret: kl. 15:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk