21. september 2019
Team Rynkeby Vestegnen starter turen til Paris fra fanzonen ved Brøndby Stadion, og lige nu er man i gang med at sætte et program sammen. Fra venstre er det Brøndby-direktør Ole Palmå, vicekaptajn på Team Rynkeby Vestegnen Morten Dyrner, kaptajn Henriette Mørup Sørensen, og Brøndby-borgmester Kent Magelund, der også er rytter på Team Rynkeby Vestegnen. Foto: Kenn Thomsen
Team Rynkeby Vestegnen starter turen til Paris fra fanzonen ved Brøndby Stadion, og lige nu er man i gang med at sætte et program sammen. Fra venstre er det Brøndby-direktør Ole Palmå, vicekaptajn på Team Rynkeby Vestegnen Morten Dyrner, kaptajn Henriette Mørup Sørensen, og Brøndby-borgmester Kent Magelund, der også er rytter på Team Rynkeby Vestegnen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brøndby IF bakker op om Team Rynkeby Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøndby IF bakker op om Team Rynkeby Vestegnen
Vestegnen - 14. april 2019 kl. 12:08
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når rytterne på Team Rynkeby Vestegnen starter turen til Paris, bliver udgangspunktet fanzonen på Brøndby Stadion. Brøndby IF bakker nemlig op i den gode sags tjeneste.

arrow Læs også: De vigtige vandbærere

- For det første er det en rigtig god sag, som det er værd at bakke op om. Desuden har man for første gang et Team Rynkeby Vestegnen-hold, og hvad er mere nærliggende end at sende holdet af sted fra Vestegnens stolthed - Brøndby Stadion.

Sådan lyder det fra Brøndby IF-direktør Ole Palmå, da han skal sætte ord på, hvorfor Brøndby IF har valgt at bakke op om Team Rynkeby Vestegnen.

- Jeg håber, at vi sammen med Team Rynkeby Vestegnen kan skabe en Vestegns-event, hvor vi får sendt holdet godt af sted, og hvor både ryttere og publikum får en god oplevelse, tilføjer Ole Palmå.

Team Rynkeby har eksisteret i mange år, men 2019-udgaven er den første med et Team Rynkeby Vestegnen. Det er lokale ildsjæle, der har taget initiativet til et hold fra Vestegnen.

- Det er et godt og sympatisk initiativ, som Brøndby IF gerne vil bakke op. Og det gør vi ved at skabe rammerne for en start-event, siger Ole Palmå.

Det endelige program for lørdag den 29. juni, der er dagen, hvor Team Rynkeby Vestegnen starter den cirka 1.200 kilometer lange tur til Paris, er ikke helt på plads endnu. Det ligger dog fast, at omdrejningspunktet bliver fanzonen ved Brøndby Stadion, der er velegnet til aktiviteter, underholdning og præsentation af holdets ryttere, servicefolk og sponsorer.

- Vi arbejder sammen med Team Rynkeby Vestegnen med forskellige muligheder for underholdning og aktiviteter, ligesom der skal ske en præsentation af holdet. Og så lægger vi op til, at publikum kan få en guidet rundvisning på Brøndby Stadion, når rytterne er sendt af sted, og at vi dermed skaber ekstra oplevelser, fortæller Ole Palmå,

Både han og holdet håber, at der kan skabes en festlig formiddag, både før og efter rytterne fra Vestegnen sendes af sted mod Paris - en festdag, som også vil trække mange tilskuere fra nær og fjern.

Team Rynkeby handler om at samle penge ind til kritisk syge børn - blandt andet bliver der hvert år doneret millioner af kroner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Indtægterne går ubeskåret til de syge børn og deres familier - deltagerne på Team Rynkeby-holdet får, populært sagt, ikke noget foræret.

De skal selv betale for at være med, Deltagerbetalingen skal blandt andet dække udgifterne til racercykel, cykeltøj, hoteller og mad, og hjemtransport fra Paris. Desuden kan der komme ekstra udgifter, fx til yderligere udstyr.

Samtidig skal »Rynkerne«, som deltagerne populært kaldes, også gøre en indsats for at skaffe sponsorer til holdet.

arrow Sjove oplevelser i en god sags tjeneste
06. maj 2019 kl. 07:09 Opdateret: kl. 07:09
arrow »Rynkerne« skal lære at cykle i flok
27. april 2019 kl. 14:59 Opdateret: kl. 14:59
arrow Børn løb for børn
12. april 2019 kl. 14:58 Opdateret: kl. 14:58