21. maj 2018
Born to be wild! Ruth får en tur på kværnen.
gallery icon

Se billedserie

Born to be wild! Ruth får en tur på kværnen.
Foto: Mathias Øgendal/presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Born to be wild: Ældre kom bag på motorcyklen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Born to be wild: Ældre kom bag på motorcyklen
Vestegnen - 15. maj 2018 kl. 16:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En kreativ og ihærdig sosu-hjælper, Pia Jensen fra Ældrecenter Hvissinge i Glostrup, havde i en længere periode lagt hovedet i blød for at kunne finde på aktiviteter, der kunne fange særlig de mandlige beboeres interesse.

Pia synes nemlig ikke, at livet bare slutter, fordi man flytter på plejehjem. Det måtte simpelthen være starten på et nyt liv, der fortsat gav mening og frihed - et liv med gode oplevelser.

Pia spurgte sin mand, hvad han ville lave, hvis han en dag skulle på plejehjem. Han ville køre motorcykel, præcis som han gør nu.

Ideen blev hurtig til virkelighed. En skøn lørdag trillede 25 motorcyklister ind på Ældrecenter Hvissinges parkeringsplads. Og de var både støjende og stolte - klubnavnet løj ikke. Motorckelklubben Loud'N'Proud var kommet for at give beboerne en anderledes lørdag, og det blev en oplevelse, som der vil blive talt om længe blandt beboerne på ældrecentret.

Selvom man bor på plejehjem, kan man stadig være aktiv, og muligheden for at få en tur bag på en motorcykel vakte så mange minder hos mange, at fortællingerne om fortiden bare væltede frem. Følelsen af igen at være fri, mærke vinden i ansigtet, suset i maven og motorens brummen medvirkede til en lystig snakken blandt bikere, beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige.

De frivillige i Hvissinges Venner var en bærende kraft under hele arrangementet. De stod nemlig for at have klargjort borddækning, servering af kaffe til bikerne, servering af pølser og kartoffelsalat til alle sultne beboere efter køreturene.

En blanding af solskin, mortorcykel-støj, læderveste, pølser, kolde øl og masser af glade mennesker var resultatet af Pias anstrengelser for at kunne give en helt særlig oplevelse til de beboere, hun til dagligt er med til at give en meningsfuld hverdag.

Livet slutter ikke ved indflytning på Ældrecenter Hvissinge. Her starter blot et nyt, er budskabet.

»Jeg er bare så stolt af at have medarbejdere, der tænker kreativt, alternativt og strækker sig i mange retninger for at kunne skabe et liv, der giver mening for beboerne,« siger centerleder Sisse Maria Skjødt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk