15. oktober 2019
Borgmester Ole Bjørstorp vil gerne have, at to øjenlæger kan åbne klinik her i Brohuset i Ishøj. Det blokerer Region Hovedstaden dog for.
Borgmester Ole Bjørstorp vil gerne have, at to øjenlæger kan åbne klinik her i Brohuset i Ishøj. Det blokerer Region Hovedstaden dog for.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: Regionens argumenter holder ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: Regionens argumenter holder ikke
Vestegnen - 08. oktober 2019 kl. 06:24
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Slagsmålet« mellem Ishøj Kommune og Region Hovedstaden, om muligheden for at få to øjenlæger til Ishøj, er langt fra slut.

arrow Læs også: Derfor får kommune nej til øjenlæger

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S) køber ikke de argumenter, der er kommet fra Region Hovedstaden, og som blokerer for, at to øjenlæger kan rykke ind i Ishøjs nye sundhedshus i Brohuset på Vejlebrovej.

- Virkeligheden har overhalet Region Hovedstadens plan for speciallæger, lyder kritikken fra Ole Bjørstorp.

Regionsrådsmedlem Jesper Clausson (S), der er valgt på Vestegnen, har svaret på kritikken fra Ishøj. Blandt hans argumenter er, at man ikke bare han »trylle« øjenlæger frem, så hvis man tillader, at øjenlæger åbner egen praksis, så vil det betyde mangel på øjenlæger på hospitalerne - blandt andet i Glostrup, som bruges af mange på Vestegnen. Et andet argument er, at regionens udgift til en speciallægepraksis er langt højere end for en ansat speciallæge på et hospital.

Ishøjs borgmester køber ikke partifællens argumenter:

- I al sin enkelthed handler historien om, at borgerne i Ishøj i stor grad mangler øjenlæger, og vi står i den historiske situation, at to øjenlæger er meget interesserede i at åbne en ny klinik i vores kommune. Men det kan bare ikke lade sig gøre på grund af regionens uretfærdige system med ydernumre, som favoriserer områder med velstillede borgere, siger Ole Bjørstorp.

- Vi kan ikke vente
For at øjenlægerne kan åbne en klinik i Ishøj, skal de have et såkaldt ydernummer, som Region Hovedstaden administrerer. Ydernumrene bliver tildelt på baggrund af det behov, som regionen vurderer, at der er i de forskellige såkaldte planområder.

I Planområde Syd, hvor Ishøj er placeret, har regionen tildelt ydernumre til ni øjenlæger. Det betyder, at de ni læger skal behandle i gennemsnit 60.000 borgere, hvor det tilsvarende tal for resten af regionen ligger på cirka 37.000 borgere.

Regionrådsmand Sophie Hæstorp Andersen (S) anerkender det store behov for speciallæger i Ishøj, og senest har regionrådsmedlem Jesper Clausson (S) givet udtryk for, at regionen gerne vil se på Ishøjs situation, når den nuværende praksisplan skal fornyes i 2022.

Men så længe kan Ishøj ikke vente, slår borgmester Ole Bjørstorp fast.

- Vi kan ikke vente til 2022. Vi er nødt til at handle her og nu. Ishøj står i den særlige situation, at vi - helt ekstraordinært - både har interesse fra to øjenlæger og plads til en ny klinik i vores nye sundhedshus i Brohuset. Jeg kan næsten garantere, at situation ikke vil være den samme i 2022. Derfor er vi nødt til handle nu for at rette op på den ulighed i sundhed, som borgerne i Ishøj bliver ramt af, siger Ole Bjørstorp.

Øjenlæger har sagt op
Et af de argumenter, som regionen og Jesper Clausson fremfører for ikke at tildele nye ydrenumre på trods af det store lægebehov i Ishøj, er, at regionen kan risikere, at hospitalerne vil komme til at mangle læger, hvis regionen åbner op for nye ydrenumre.

- Jeg kan godt se fornuften i argumentet, for vi skal naturligvis havde god lægedækning på vores hospitaler. Men argumentet holder bare ikke vand i dette tilfælde. De to øjenlæger har allerede opsagt deres stillinger på et hospital, fordi de gerne vil have egen klinik. Hvis de ikke kan få lov til at åbne en klinik i Ishøj, vil de åbne den et andet sted - formentlig et sted, som allerede er godt dækket af speciallæger, og dermed bliver uligheden i sundhed blot forstærket. Vi kan også risikere, at de flytter helt ud af Region Hovedstaden, og dermed mister hele regionen to læger, siger Ole Bjørstorp.

Ishøjs borgmester understreger, at det også kan være en fordel for hospitalerne, hvis Region Hovedstaden får endnu en lægeklinik i Ishøj.

- Jeg er overbevist om, at øjenlægerne kan opfange og behandle mange mindre øjenlidelser, før de vokser sig store og kræver kostbare behandlinger på hospitalerne. Forskning viser nemlig, at borgerne ofte kan finde på at forsømme deres sygdomme, hvis de bor langt fra et sundhedstilbud. I tilfældet med borgerne i Ishøj skal nogle af dem helt til København for at få en tid hos en øjenlæge, siger Ole Bjørstorp.

arrow Borgmester stærkt utilfreds: Region blokerer for speciallæger
02. oktober 2019 kl. 10:23 Opdateret: kl. 15:39