23. januar 2021
Ved Taarbæk Skole har MONSTRUM bygget denne farverige legeplads. Foto: Ole Barslund Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Ved Taarbæk Skole har MONSTRUM bygget denne farverige legeplads. Foto: Ole Barslund Nielsen
Foto: Ole Barslund Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnene skal spille skuespil på legepladsens scene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene skal spille skuespil på legepladsens scene
Vestegnen - 29. november 2020 kl. 13:07
Af Jeppe Hee Rømer

Et vildsvin, en kæmpestor luftballon og en stor flamingo og dens unge. Det lyder umiddelbart ikke som legepladser, som vi kender dem, men firmaet MONSTRUM laver legepladser som ingen andre. Med inspiration fra teaterverdenen forsøger de at skabe legepladser, som får børnene til at dedikere sig 100 procent til fantasien.

- At lege er at forestille sig, siger vicedirektør i MONSTRUM, Amalie Muff, og fortsætter:

- En legeplads, der ikke bare er gynger, en rutsjebane og vippe, inspirerer børnene til at have en mere undersøgende tilgang til legen. Børnene bliver aktører på legepladsens scene. Det tror vi på inspirerer børnene til at bevæge sig.

Artiklen fortsætter under billedet

Når legepladsen er lavet af MONSTRUM, må man i den grad sige, at der er meget andet end gynger og vipper. I firmaet er der omkring 50 medarbejdere, som både tæller tømrere, malere, arkitekter og tekniske designere.

MONSTRUM, der har kontor og værksted i Brøndby, blev grundlagt i 2003 af Ole Barslund Nielsen og Christian Jensen. Førstnævnte var med i et udvalg, der skulle lave ny legeplads til sønnens børnehave, og her besluttede han sig for selv at stå for opførelsen og hyrede vennen, Christian Jensen, ind til at hjælpe med designet. De to havde mødt hinanden i den danske teaterverden, hvor de byggede scenografier, og derfor er det med fokus herfra, at MONSTRUMs legepladser bygges.

- En god legeplads er først og fremmest god at lege på. Vi forsøger at lave et sjovt eventyr, som børnene kan leve sig ind i, fortæller Amalie Muff, der startede i firmaet i 2015 og i dag er ansvarlig designafdelingen og udviklingen af firmaet sammen med Ole Barslund Nielsen.

Næsten alt laves i brædder og skruer og ud over legen, er der også fokus på, at legepladsen skal være flot at se på.

- Vi forsøger at gøre legepladsen til en skulptur i landskabet, udtaler Amalie Muff.

Artiklen fortsætter under billedet

Et af koncepterne på MONSTRUMS legepladser er de såkaldte "masterpieces", mesterværker. På hver legeplads er der et stort element, som får folk til at spærre øjnene op. Et monstrum.

- På legepladser er der næsten ligeså mange voksne som børn, så vi fokuserer også på, at det skal være flotte, kunstneriske legepladser, så det bliver sjovt for alle, siger Amalie Muff.

I MONSTRUM tænker man meget i bæredygtighed og materialer. Her foregår hele tiden en afvejning af at finde materialer, der er tæt på produktionen, men samtidig skal kunne holde til det klima, legepladsen skal opføres i. Desuden har virksomheden også et socialt fokus.

Ti procent af overskuddet går til socialt velgørende arbejde. Det kan være økonomiske donationer eller projekter med øje for den sociale velgørenhed.

For nogle år siden lavede MONSTRUM et projekt i samarbejde med fire hjemløse, der sammen med fire af MONSTRUMS arkitekter fik lov til at designe deres eget mobile hjem. Derefter var de hjemløse selv med i byggeprocessen, hvorefter de flyttede ind i huset. Projektet vandt guld ved International Design Awards.

Artiklen fortsætter under billedet

- Det er dejligt at give til andre, men vi ser gerne, at det bliver indarbejdet i os alle sammen. Projektet her gav alle i virksomheden et nyt syn på det at hjælpe, forklarer Amalie Muff.

Før coronaepidemien ramte verden fik MONSTRUM en ordre fra et stort shoppingcenter i coronaens hjemby Wuhan. Her skal bygges en stor luftballon, og selvom man i MONSTRUM holdt vejret, er projektet på benene igen og går som planlagt.

Af MONSTRUMs kommende projekter er 20 procent i USA, ni i Danmark, otte i Sverige og resten rundt i resten af verdenen. Blandt andet har firmaet en række store projekter i Mellemøsten.

Først for nyligt har virksomheden ansat en medarbejder med ansvar for opsøgende salgsarbejde. Indtil videre er alle ordre lavet ved, at kunderne selv har henvendt sig. Selvom man selvfølgelig betaler for at få en unik legeplads, så forklarer Amalie Muff, at MONSTRUM arbejder ud fra forholdsvis faste byggeprincipper og dermed kan priserne holdes rimeligt nede.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?