25. juni 2019
Børnene bygger fremtidens Blokland.
gallery icon

Se billedserie

Børnene bygger fremtidens Blokland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnene en del af stor boligrenovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnene en del af stor boligrenovering
Vestegnen - 22. maj 2016 kl. 10:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Boligområdet Blokland i Albertslund skal renoveres. Og i den forbindelse vil Vridsløselille Andelsboligforening, afdeling 7, der administreres af B-Vest, Lokale- og Anlægsfonden, foreningen Maker og BL - Danmarks Almene Boliger, eksperimentere med nye måder at inddrage børn.

Eksperimenterne er de første af en række lignende projekter i forbindelse med renoverings og byggeprojekter rundt om i landet.

Blokland er et alment etagebyggeri tæt Albertslund Station. Boligafdelingen består af 303 husstande. Byggeriet er fra 1970 og står over for en omfattende renovering.

En digital version af Blokland er blevet bygget i computerspillet Minecraft. Det kan bedst beskrives som en form for digitale legoklodser, og det giver mulighed for, at børnene på en helt konkret måde kan komme med input til renoveringsprojektet.

Qasir Mirza, formand for afdelingsbestyrelsen i Blokland siger:

»Vi vil gerne have, at børnene og de unge bruger vores udearealer mere. Derfor er det spændende at få deres inputs til, hvordan Blokland kan indrettes bedre. Jeg glæder mig virkelig til at se deres forslag. Vi håber i bestyrelsen, at nogle af idéerne kan indarbejdes i byggesagen, så de bliver opført rigtig. Vi er meget spændte på, hvad der kommer ud af de unges arbejde på sigt.«

Thomas Helsted, der er projektleder på renoveringen supplerer:

»I Bo-Vest vil vi gerne øge synergien mellem det boligsociale arbejde og de mange byggesager, vi har i de kommende år. Projektet her er en spændende mulighed for at gøre os erfaringer med at tage udgangspunkt i børnenes og de unges kompetencer og deres idéer til det gode boligområde. Og for at skabe et ejerskab hos de unge og deres familier for den fremtidige forandring af deres boligområde.«

Lokale- og Anlægsfonden støtter tiltaget, fordi det kan give bedre muligheder for inddragelse af børn i byggeprojekter. Analysechef Bo Vestergård Madsen siger:

»Dette tiltag er en ny måde at inddrage børn på i en proces med arkitektonisk udvikling og byggeri. I stedet for, at det er de voksne, der gætter og fortolker på børns ønsker, så er det muligt for børnene selv at bidrage direkte, og det tilstræbes, at børnenes arbejde helt konkret bliver til fysiske faciliteter i Blokland. Det er tiltag som vi håber, at man kan komme til at bruge over hele landet, når børn skal involveres i udvikling af faciliteter til idræt, kultur og friluftsliv.«

I løbet af sommeren og efteråret skal ideerne fra computerspillet omsættes til fysiske modeller i fuld størrelse.

Projektet skydes i gang lørdag 28. maj til Bloklands årlige kulturfest. Her vil Bloklands børn præsentere deres visioner for Blokland og alle børn og voksne er velkomne til at komme forbi og besøge Blokland i Minecraft.