4. april 2020
Fædre og børn fik fælles naturoplevelser.
Fædre og børn fik fælles naturoplevelser.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og fædre kom ud i regn og blæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og fædre kom ud i regn og blæst
Vestegnen - 25. februar 2020 kl. 19:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi kender det godt. Det er weekend, børnene keder sig, og man ved ikke rigtig, hvad man skal finde på. Det afhjælper et nyt initiativ for børnefamilier, så flere kommer ud i naturen.

Lørdag den 22. februar blev første tur under projekt "Naturfamilier Far" afholdt i Ishøj.

Naturfamilier findes allerede i 65 kommuner rundt i landet, men det er første gang, at der nu oprettes et netværk kun for fædre. Med "Naturfamilier Far" i Ishøj og omegn kan fædre med deres børn invitere hinanden med på uforpligtende naturoplevelser og være fælles om at komme mere ud i det grønne. Det er gratis, og alle fædre kan være med med deres børn.

- Vi ved fra flere undersøgelser, at det er vigtigt for børns udvikling og trivsel at komme ud i naturen. Men vi ved også, at børn i dag kun kommer halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Med Naturfamilier forsøger vi at gøre det lettere for forældrene at komme ud i naturen med deres børn. Og med et nyt fokus på fædre, håber vi, at flere fædre vil få gode oplevelser med deres børn i naturen, der samtidig styrker samværet mellem far og barn, fortæller projektleder fra Danmarks Naturfredningsforening Lene Gryning.

Masser af naturoplevelser
I lørdags samledes fædre og børn fra Ishøj og omegn, der ikke kendte hinanden på forhånd, til en naturoplevelse på Ishøj Naturcenter.

Selvom det regnede vandret og stormede meget i lørdags, mødte der alligevel fædre med deres børn op klar til en dag fuld af naturoplevelser. Børnene gik blandt andet på opdagelse på en natursti, hvor der var billeder og spørgsmål undervejs, de fik lavet deres egne buer med pil med hjælp fra deres fædre, og så blev der hygget med skumfiduser og bålsnak med fædrene, der er klar til nye ture med endnu flere naturoplevelser.

"Naturfamilier Far" er et helt nyt tiltag i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed og projekt "Far for livet", som har til formål at skabe tidligere og tættere relationer mellem far og barn - blandt andet gennem aktiviteter og hold for fædre og børn.

- Det er rigtig godt for forholdet mellem far og barn, at de kommer ud og får nogle oplevelser og bruger noget tid sammen. Her er naturen god, for der er både tid til fordybelse og snak samt masser at oplevelser at hente og gå på opdagelse i, fortæller Tobias Prentow, projektmedarbejder i projekt "Far for livet".

Efter sommerferien åbner der en gruppe i Ishøj for hele familien.