18. november 2018
En ny læringscafé i Albertslund skal hjælpe børn med skoleproblemer.
En ny læringscafé i Albertslund skal hjælpe børn med skoleproblemer.
Foto: Photographer Julie Helquist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn med skoleproblemer får hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn med skoleproblemer får hjælp
Vestegnen - 05. november 2018 kl. 13:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny læringscafe på Herstedvester Skole i Albertslund skal være med til at vække lysten hos børn, der har problemer med skolelivet.

Læringscafeen drives af frivillige fra Red Barnet Ungdom og er en del af partnerskabet »Mod på skolelivet« mellem Egmont Fonden og Red Barnet Ungdom. Partnerskabet skal give fagligt og socialt udsatte børn lyst til læring, kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og bedre muligheder for at få det liv, de ønsker sig.

Den seneste PISA-undersøgelse fra 2015 viser, at 15 procent af de 15-årige ikke kan læse og 13,6 procent ikke kan regne godt nok til at klare sig på en ungdomsuddannelse. En udvikling som Red Barnet Ungdom håber, at læringscafeen kan være med til at vende for børn i Albertslund.

- I et samfund som det danske kan vi ikke være bekendt at svigte disse børns og unges ret til en uddannelse, der kan bringe dem godt videre i livet, siger generalsekretær i Red Barnet Ungdom, Camilla Burgwald.

Læringscafeen på Herstedvester Skole er et frivilligt tilbud til børn der går på mellemtrinnet, og her supplerer engagerede unge frivillige lærernes arbejde ved at hjælpe børnene til at lære på aktive og alternative måder. De frivillige møder børnene i et miljø uden præstationskrav, hvor børnene trygt kan øve sig i det de synes er svært, fra tysk grammatisk til gruppesamarbejde. Læringen sker fx gennem tabel-stikbold eller vendespil med hovedstæder, for i læringscafeen er der fokus på, at aktiviteterne skal være sjove og inddragende.

Nuka Olivia Kirstine Lange, der er frivillig projektleder for læringscaféen på Herstedvester Skole, glæder sig til at gøre en forskel:

- Jeg er vokset op i Albertslund, og jeg har derfor selv mærket manglen på opmærksomhed, stabilitet og læring, der desværre præger nogle dele af byen. Derfor var der ingen tvivl om, at jeg skulle involveres i projektet. Håbet er, at børnene ikke kun får et fagligt løft, men også en selvsikkerhed og lyst til læring, der kan hjælpe dem godt på vej, når de en dag forlader skolen. Men det vigtigste må være at skabe et stabilt, trygt rum, hvor børnene kan udvikle sig i deres eget tempo, siger Nuka Olivia Kirstine Lange.

De unge frivillige klædes af Red Barnet Ungdom på til opgaven gennem en stærk og fleksibel organisering, samt løbende uddannelse og kompetenceudvikling. Den frivillige indsats koordineres tæt med lærere og pædagoger, således at barnets behov altid er i centrum. Programleder for læringsindsatsen i Red Barnet Ungdom, Lotte Juul Mikkelsen, er imponeret over de frivilliges gå-på-mod for at gøre en forskel for børnene:

- De frivilliges engagement og store interesse i at være sammen med børnene vil gøre en kæmpe forskel. Børnene bliver mødt med en oprigtig interesse og en smittende glæde og engagement, hvilket gør læringscaféen til et rart sted at være. Det giver børnene et andet syn på læring og lektier, som er med til at styrke børnenes faglige selvtillid og ofte også deres trivsel i skolen generelt, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk