16. september 2019
Børn på Mosedeskolen løb for lungesyge børn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Børn på Mosedeskolen løb for lungesyge børn. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn løb for børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn løb for børn
Vestegnen - 12. april 2019 kl. 14:58
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ungerne på Mosedeskolen havde fredag morgen sunde æblekinder af anstrengelse - men de var så klar og fyldt af energi, da de skulle løbe til fordel for syge børn.

arrow Læs også: De vigtige vandbærere

Omkring 300 børn i 0.-3. klasse spurtede af sted i Team Rynkeby Skoleløbet til fordel for Børnelungefonden.

Ryttere og servicefolk fra Team Rynkeby Vestegnen sørgede for en festlig optakt til skoleløbet, og sørgede også for Rynkebyjuice til børnene, når de skulle have en pause. Det kan være hårdt for de små ben at skulle ud på to-tre-fire runder på hver én kilometer.

- Eleverne har på forhånd solgt sponsormærkater til familie, venner, naboer og andre. Betalingen er sket på Mobile Pay, og beløbet har været valgfrit. Det er gået over al forventning, fortæller Ditte, der er lærer på Mosedeskolen og tovholder på skoleløbet.

Alle sponsormærkater med sponsornavn og eventuelt en lille hilsen, er derefter blevet klæbet op på en stor sponsorvæg på Mosedeskolen.

Hele idéen med skoleløbet er at give eleverne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en reel forskel for børn med alvorlige sygdomme ved at gøre noget aktivt sammen med andre børn - samtidig med at sætte fokus på vigtigheden af motion, bevægelse og børns trivsel.

- Vi har også fortalt børnene, at der er børn, som har syge lunger, naturligvis på en måde, så børnene kan forstå det. De har også prøvet at skulle trække vejret igennem et sugerør, for at give dem en forståelse af, hvordan nogle lungesyge børn har det, fortæller Ditte.

Skoleløbet på Mosedeskolen gav et samlet resultat på hele 28.693 kroner, der nu doneres til Børnelungefonden. Resultatet er cirka 6.000 kroner bedre end sidste år.

Foruden Mosedeskolen var en række skoler i Vallensbæk, Brøndby, Albertslund, Ishøj og Hvidovre med i Team Rynkeby Skoleløbet.

Fx deltog 670 børn i skoleløbet på Egholmskolen i Vallensbæk, og her blev resultatet 48.110 kroner til Børnelungefondens arbejde.

arrow Sjove oplevelser i en god sags tjeneste
06. maj 2019 kl. 07:09 Opdateret: kl. 07:09
arrow »Rynkerne« skal lære at cykle i flok
27. april 2019 kl. 14:59 Opdateret: kl. 14:59
arrow Brøndby IF bakker op om Team Rynkeby Vestegnen
14. april 2019 kl. 12:08 Opdateret: kl. 12:04