15. december 2018
Vallensbæk bakker op om »Sommerbogen« for børn.
Vallensbæk bakker op om »Sommerbogen« for børn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn læser løs i ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn læser løs i ferien
Vestegnen - 12. juni 2018 kl. 19:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekonkurrence »Sommerbogen«, og nu går det løs igen i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.

Sommerbogens fornemmeste opgave er at fastholde børns lyst til at læse og dermed øve læsefærdighederne i den lange skoleferie.

Sommerbogen handler om læselyst og om at motivere børnene til at fordybe sig i gode historier. Det handler også om at dele læseoplevelsen med andre børn og på den måde blive en del af et læsefællesskab, hvor man kan lade sig inspirere og få nye idéer til spændende ferielæsning.

Konceptet er enkelt: Indtil den 25. august kan alle børn mellem 7 og 14 år anmelde bøger og vinde præmier. Der foregår masser af sjove læselyst-aktiviteter på bibliotekerne, og sidste år blev der lavet intet mindre end 15.093 anmeldelser over hele landet.

»Det bedste ved at vinde Sommerbogen var, at jeg fik en følelse af, at andre syntes det er sejt, at man læser mange bøger og er god til at anmelde dem. Det var derfor jeg deltog. Og så er præmierne ret vilde,« fortæller Siri Bennekou, som vandt kategorien »Bedste skrevne anmeldelse 11-14 år« sidste år.

I Vallensbæk bliver der også sat fuld fokus på at få vakt læselysten hos både store og små.

Sommerbogen kommer som den perfekte opvarmning bibliotekets efterårsprogram, hvor der lanceres en ny indsats for at få gang i læsningen på nye og sjove måder - blandt andet med en læsedyst og en læsemaraton.

Alle børn mellem 7 og 14 år, der læser og anmelder tre bøger får en lille sommergave af biblioteket. Man kan også vinde en biograftur for sin familie - og derudover kan man være med i den landsdækkende konkurrence om at vinde en iPad og masser af bøger.

For at deltage skal man vælge tre bøger og anmelde dem på Biblo.dk, som er bibliotekernes website for børn - eller man kan hente anmeldelsesblanketter på biblioteket. Anmeldelsen kan laves som tekst eller video.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk