20. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blev igen svigtet af kæresten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blev igen svigtet af kæresten
Opdateret 20. oktober 2016 kl. 17:44
Vestegnen - 20. oktober 2016 kl. 16:58
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet på Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man vil sende et spørgsmål til Børnepanelet i Vestegnen, så kan man skrive til denne mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Lort, nu har min kæreste igen svigtet mig!

Han sagde, vi skulle være sammen i går aftes klokken xx, men han kom ikke, og jeg ventede og ventede og gik grædende hjem.

Hvad skal jeg gøre?
Han skrev eller ringede ikke til mig - så det gjorde jeg heller ikke. Jeg vil ikke være til grin.

Han har gjort det før et par gange.

Vi har været sammen i 8 måneder nu.

Hjælp,
Kærlig hilsen
Mimse 16 år.

Svar

Hej Mimse.
Selvom han ikke ringede, så synes jeg godt at du kan ringe til ham. Det kunne jo være, at han havde en god undskyldning.

Men når det så er sagt, så kunne det være, at du skulle tage og overveje, om han er værd at samle på? Hvis han gør dig mere ked af det end glad, så kan det være, at du skulle til at sige farvel og god dag til ham?

Jeg havde en veninde engang, der havde en kæreste, der blev ved med at gøre hende ked af det. På et tidspunkt hørte vores lærer os snakke om ham kæresten, og vores lærer spurgte: »Hvorfor bruger du din ungdom på sådan en fyr?«

Så prøv at overveje det, der er masser af »fisk i havet«, som man siger!

Ellers må du hive fat i ham og sige, at du bliver ked af det, når han »brænder dig af«, så han ved det og får muligheden for at gøre det godt igen.

Håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at skrive ind igen!

Mange hilsner
Lærke, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg er ked af det, fordi mange driller mig hver dag.

De driller med mit navn, for jeg hedder XXX (slettet af red.) og er opkaldt efter min mormor i Y-land (også slettet af red.)

Jeg kan godt lide navnet og mine forældre siger også, det er et navn der passer til mig.

Men det passer bare ikke de andre og det er jeg så ked af.

Jeg gider ikke høre mere på dem.

Hvad skal jeg gøre?
Kærlig hilsen

X - pige 13 år.

Svar

Hej X - pige.

Det er super godt, at du er glad for dit navn, og hvis de andre ikke er, så skide være med dem. Hvad ved de om det?

Og jeg tror heller ikke, de ville gøre det, hvis de kunne sætte sig ind i dit sted.

Prøv at snakke med dem, om hvordan du har det.

Ellers synes jeg også, du skulle snakke med dine forældre om det og din lærer, så kan I tage det op i klassen, for det er i hvert tilfælde ikke i orden, at de skal have en mening om, at det du hedder, ikke passer og driller dig med det.

Håber du kunne bruge svaret, ellers skriv igen.

Kh.
Lizzy 12 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg er bare så ked af det hele tiden, så meget at jeg nogen gange har ondt i maven og så tør jeg næsten ikke gå over i skolen, for der er en dreng, der hele tiden driller mig og så sparker han mig også.

Jeg har ikke sagt det til nogen og heller ikke min mor, så kan I hjælpe, så er I søde?!

»Anna Klara« 12 år.

Svar

Hej Anna K.

Det er ikke okay, at du går og har det dårligt. Det skal der gøres noget ved.

Den bedste måde at gøre det på, er, at bryde tavsheden.

Der er masser af mennesker, som gerne vil hjælpe dig, men det kræver, at du tager fat i dem.

Du har allerede taget første skridt nu og det har måske ikke været nemt for dig.

Det, du kan gøre nu, er, at tage fat i en voksen person, som du stoler på. Det kan være din mor, eller din far - ja, endda din lærer!

Fortæl dem, hvordan du har det og fortæl også om ham drengen, for han skal sættes på plads.

Det er IKKE din skyld, at du har det sådan her, men jeg lover dig, du skal nok få det bedre.

Held og lykke med det.
Knus
Oliver 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Hvordan finder man ud af, at ens forældre skal skilles?

De skændes nemlig hele tiden også om natten.

De tror ikke, jeg hører det...
Jeg er bare så bange, fordi de ikke siger noget til mig.

Er ked af det, så hjælp!
Pigen 13½ år.

Svar

Kære pige på 13½ år.

Øv, det lyder bestemt ikke rart. Det er aldrig sjovt, når ens forældre skændes - specielt ikke når det er hele tiden og om natten.

Du spørger, hvordan man finder ud af, om ens forældre skal skilles. Det er et svært spørgsmål for dig at rende rundt med.

Mit bedste råd til dig er, at fortælle en voksen om det. Fortæl at dine forældre skændes og at det gør dig ked af det.

Hvis det er svært at starte en sådan samtale, kan du evt. vise den voksne dit brev til os.

Den voksne kunne evt. være en lærer, du stoler på, en onkel eller et andet familiemedlem, eller måske en nær venindes mor, som du stoler på.

Når du fortæller den voksne det, kan den voksne hjælpe dig videre.

Hvis du har mod på det, kan du også vise dine forældre brevet til os. Måske det får dem til at tænke sig lidt om.

Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske med dine forældre. Men uanset hvad, skal alt nok gå.

Det lover jeg.
Held og lykke!
Kh.

Julie, Børnepanelet.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56