23. oktober 2019
Strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige er blevet tildelt Blå Flag.
Strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige er blevet tildelt Blå Flag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blå Flag i Strandparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå Flag i Strandparken
Vestegnen - 15. maj 2019 kl. 11:10
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der vil blive hejst Blå Flag på de fire strande i Strandparken - Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Det oplyser Friluftsrådet, som står for uddelingen af Blå Flag.

Det er endnu forbeholdt de rigtig friske at kaste sig i bølgen blå. Trods godt vejr er vandtemperaturen ved strandene i Ishøj, Vallensbæk og Brøndby på blot 12 grader.

Forberedelserne til den kommende badesæson er dog i fuld gang. Og til det hører uddelingen af Blå Flag til de strande, som opfylder en række strenge krav til blandt andet faciliteter og badevandskvalitet.

Blå Flag vil være garant for en god strandtur med rent badevand, badesikkerhed og gode muligheder for at opleve naturen og dyrke friluftsliv.

Det internationale Blå Flag-program arbejder målrettet med FN's Verdensmål. For eksempel er Blå Flag med til at fremme vandkvalitet, bæredygtig forvaltning af kystnaturen, styrke natur- og miljøformidling og fremme lighed ved at forbedre adgang til stranden for personer med fysiske funktionsnedsættelser.

Kravene til strande med Blå Flag er blandt andet rent badevand, livrednings- og førstehjælpsudstyr, nødtelefon på eller i nærheden af stranden, livreddere enkelte steder i sommerferien, natur- og miljøaktiviteter, toiletfaciliteter, affaldsfaciliteter og informationstavle.

På Blå Flag strande, bliver der i badesæsonen taget mindst 10 badevandsprøver, som bliver analyseret for E. coli og Enterokokker. På Blå Flag strandene, skal den aktuelle badevandskvalitet være slået op på informationstavlen. Hvis badevandskvaliteten ikke er i orden, skal det Blå Flag tages ned.

Det Blå Flag gives også til lystbådehavne, men her gælder andre kriterier end for strande. Som den eneste her i området, er Ishøj Havn blevet tildelt Blå Flag.

Blandt kravene til Blå Flag-havne er livrednings- og førstehjælpsudstyr, nødtelefon på havneområdet, brandbekæmpelsesudstyr, natur og miljøaktiviteter, information om miljøforhold og naturområder, informationstavle, toiletfaciliteter, affaldsordning - også for miljøfarligt affald, samt oplysning om god miljøpraksis.