16. november 2018
BRAND-ISHOJ.DK
gallery icon

Se billedserie

Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Kæmpe politiaktion i Brøndby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Kæmpe politiaktion i Brøndby
Vestegnen - 03. november 2018 kl. 22:17
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi er lige nu massivt til stede i Brøndby - især omkring et tilholdssted for Brøndby-fans på Hesselager.

arrow Læs også: Brøndby-borgmester: Derbyuro skyldes mangelfuld dialog

Mange politipatruljer, indsatsleder og gruppevogne er i området. Mindst en halv snes politikøretøjer er sat ind.

Det er først kort efter kl. 23 lykkedes at få en kommentar fra Vestegnens Politi, men i en besked på Twitter skriver politiet: »Større gruppe fodboldfans samlet ved Brøndby Stadion. Dårlig stemning vendt mod ordenmagten. Politiet massivt til stede.«

Der var tale om en større gruppe sortklædte og maskerede fans i området ved Brøndby Stadion.

Kort efter klokken 23 fortæller vagtchef Brian Holm fra Vestegnens Politi, at der er ved at være ro på situationen.

- Vi er i dialog med gruppen af fodboldfans. Der er lige nu ingen anholdte, og ingen er kommet til skade, siger vagtchefen.

Der er tidligere meldt om konflikter lige omkring Brøndby Stadion. Lige nu er politiets indsats koncentreret omkring lokalerne på Hesselager, hvor der også bruges tåregas.

Vestegnens Politi er angiveligt ved at danne en kæde, som kunne tyde på en aktion. Der er også tegn på, at Vestegnens Politi har fået forstærkninger fra Københavns Politi i forbindelse med en aktion.

- Der var tidligere noget ballade, og vi har haft et større antal politifolk for at kunne matche det antal fans, der var til stede. Det så dog mere dramatisk ud, end det var, fortæller vagtchefen hos Vestegnens Politi.

Politifolkene har trukket knipler og er iført kampuniformer, men det har øjensynligt ikke været nødvendigt med en egentlig aktion.

Der er forlydender om, at der måske er set et våben hos nogle af de involverede personer, og at det har afstedkommet den massive politiaktion. Det er dog ikke noget, som Vestegnens Politi kan bekræfte.

Hvad der er årsag til konfrontationen, er endnu uvist.

Lokalerne på Hesselager er kendt for at huse fangrupperingen Alpha Brøndby.

Søndag er der kamp på Brøndby Stadion mellem Brøndby og FCK. Kampen starter klokken 12.30.

arrow Efter fodbold-uroligheder: Dialog er vejen frem
08. november 2018 kl. 11:43 Opdateret: kl. 11:43
arrow Politi: Vi har billeder af voldsmænd fra fodbolduro
05. november 2018 kl. 12:38 Opdateret: kl. 12:40
arrow Efter vold fra fodboldbøller: Klub og fans hasteindkaldes
05. november 2018 kl. 12:19 Opdateret: kl. 12:19

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk