16. oktober 2018
En 22-årig mand er varetægtsfængslet i 14 dage, efter han her i Retten i Glostrup erkendte, at han mandag begik røveri mod Danske Bank på Hvidovrevej.
En 22-årig mand er varetægtsfængslet i 14 dage, efter han her i Retten i Glostrup erkendte, at han mandag begik røveri mod Danske Bank på Hvidovrevej.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Begik bankrøveri for gæld på 1500 kroner til familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Begik bankrøveri for gæld på 1500 kroner til familie
Vestegnen - 18. september 2018 kl. 12:48
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 22-årig mand erkendte tirsdag formiddag i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup, at han mandag cirka kl. 13.10 begik røveri mod Danske Bank på Hvidovrevej. Han blev varetægtsfængslet i 14 dage.

I retten forklarede den 22-årige mand, at han dels skyldte penge til familiemedlemmer, dels ikke havde flere penge til sig selv.

Han havde en gæld på cirka 1.500 kroner til nogle familiemedlemmer, som han ikke kunne betale. Hen over weekenden havde han tænkt på at begå røveri, så han kunne få betalt gælden og få lidt penge til sig selv.

- Jeg havde ikke andre muligheder for at skaffe penge, fortalte den 22-årige i retten. Han var desperat for at få penge til både gæld og sig selv.

Han fortalte også, at det var helt hans eget valg at begå bankrøveriet. Han var ikke blevet truet af nogen, og han afviste også, at fx narkogæld skulle være involveret.

Han tog maske og hætte på, for ikke at blive genkendt på overvågningskameraer, og gik ind i banken. Her truede han personalet med en vellignende attrappistol og krævede at få penge.

Der blev puttet 52.250 kroner i posen, som den 22-årige havde med.

Derefter flygtede han ud af banken. Lige uden for stod nogle mænd, og den ene sparkede ham, så han tabte splatterpistolen på fortovet.

Derefter stak den 22-årige af i løb. Han vendte dog tilbage til banken, dels for at få fat i splatterpistolen, dels for at få fat i det tøj, som lå i hans cykelkurv.

Pistolen fik han ikke fat i, men det gjorde han med cyklen og tøjet, som han havde stillet uden for banken inden røveriet.

Den 22-årige flygtede på cyklen ad den nærliggende Baunebakkevej, blandt andet for at skifte tøj.

Ved Hvidovregade blev han dog overmandet af borgere, som var fulgt efter ham under flugten.

Betjente fra Vestegnens Politi kom til og anholdt den 22-årige - cirka fem minutter efter røveriet.

Den 22-årige bekræftede sin forsvarers udsagn om, at det hele virkede lidt amatøragtigt og ikke ligefrem skarpsindigt planlagt.

Forsvareren vurderede også, at det var påfaldende, at begå denne type kriminalitet for en gæld på cirka 1500 kroner, og at det måske kunne tyde på psykisk uligevægt.

Retten i Glostrup valgte at varetægtsfængsle den 22-årige frem til den 2. oktober.

At der ikke kunne afsiges dom med det samme skyldtes, at der manglede nogle personlige oplysninger om den 22-årige.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk