20. januar 2018
Albertslund Gymnasium er i top, når det drejer sig om at løfte eleverne fagligt.
gallery icon

Se billedserie

Albertslund Gymnasium er i top, når det drejer sig om at løfte eleverne fagligt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedst til at løfte eleverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedst til at løfte eleverne
Vestegnen - 04. januar 2018 kl. 14:53
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Albertslund Gymnasium er i top, når det drejer sig om at rykke eleverne fagligt.

Hvis det var gået som forventet, skulle de almene studenter, der gik ud fra Albertslund Gymnasium i sommeren 2017, have haft et karakter-gennemsnit på 6,2. Det gik dog langt bedre - gennemsnittet på de 72 Albertslund-studenters eksamensbevis var på 6,7.

Bortset fra et mindre privat gymnasium for det tyske mindretal i Danmark, er Albertslund Gymnasium bedst i Danmark til at løfte eleverne fagligt, fremgår det af opgørelsen fra undervisningsministeriet.

I opgørelsen ser man på elevernes baggrund, når de starter på det enkelte gymnasium, og på det eksamensresultat, som de afslutter med. Der tages blandt andet hensyn til elevernes faglige niveau efter folkeskolen, elevernes sociale og økonomiske baggrund, og flere andre punkter. På baggrund af disse data beregner man for hvert gymnasium, hvad man skulle forvente at karaktergennemsnittet lander på - og sammenholder med de faktiske karakterer.

Forskellen kaldes for »løfteevne«. Og den kan være både negativ og positiv. Studenterne på nogle gymnasier opnår et dårligere karaktergennemsnit end forventet, og det giver en negativ løfteevne.

Modsat Albertslund Gymnasium, der er i top i løfteevne.

Rektor på Albertslund Gymnasium, Trine Ladekarl Nellemann forklarer de gode resultater med den særlige kultur, der er på gymnasiet:

»Det handler om at skabe en skolekultur, der giver plads til en kombination af fællesskab og ambition, og hvor både elever, lærere og ledelse - hele organisationen - møder hinanden med både 'kærlighed og krav',« fortæller Trine Ladekarl Nellemann.

»Vi ser muligheder i den enkelte elev, og vi møder dem med positive forventninger. Vi vil den enkelte elev det bedste, og i det ligger også at stille krav, vel at mærke realistiske krav, så eleverne blomstrer i stedet for at være udsat for et negativt pres. På Albertslund Gymnasium ønsker vi en kultur, hvor alle er motiveret til at yde en ekstra indsats og til at hjælpe hinanden i fællesskab - og ikke en kultur, hvor eleverne har ondt i maven, fordi de føler sig for pressede,« tilføjer Trine Ladekarl Nellemann.

Albertslund Gymnasium kan ikke prale af at have det højeste karakter-gennemsnit for de studenter, som forlader skolen. Til gengæld er man altså gode til at løfte eleverne fagligt.

»Det er jo netop dét, som jeg synes er meningen. At gøre eleverne dygtigere, og at gøre dem så dygtige, som de nu engang kan blive. Der er flere veje til at nå dette mål. Efter min mening kræver det både dedikerede lærere, og så kræver det en kultur på hele skolen, hvor fællesskab og ambitioner går hånd i hånd,« siger rektor Trine Ladekarl Nellemann.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk