19. juni 2019
Kommunerne i Søndagsavisen Vestegnens område vil opleve en marlant stigning i antallet af 0-5-årige børn frem mod 2025.
Kommunerne i Søndagsavisen Vestegnens område vil opleve en marlant stigning i antallet af 0-5-årige børn frem mod 2025.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Babyboom på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Babyboom på Vestegnen
Vestegnen - 05. februar 2019 kl. 05:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I mange kommuner glæder man sig over et stigende børnetal - men det giver også udfordringer. Greve er en af de kommuner i landet, der får den største stigning.

Både Greve og Ishøj ligger i top ti blandt de kommuner i hele landet, som kan regne med den største stigning i antallet af 0-5-årige børn frem mod 2025.

Det viser en analyse, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har foretaget. Analysen viser, kommune for kommune, den forventede stigning i antallet af 0-5-årige børn frem mod 2025 - med udgangspunkt i 2018.

Analysen viser blandt andet, at Greve vil opleve en relativ stigning på 23,6 procent. Alle kommuner i Søndagsavisen Vestegnens område vil opleve en markant stigning - mindst Albertslund, hvor stigningen »kun« er 15,4 procent.

Selv om der er glæde over et større antal børn, så presser det også økonomien i kommunerne, som i forvejen skal håndtere flere ældre borgere.

En glæde og en udfordring

I Greve Kommune har man siden 2014 haft en stigning i antallet 0-5-årige på syv procent, og samtidig viser fremskrivningerne, at kommunen med en stigning på 23,6 procent frem mod 2025 vil opleve den tredje største stigning af alle kommuner. Greves borgmester Pernille Beckmann glæder sig over det faktum, at det stigende børnetal vil være med til at bringe kommunen videre, da mange af dem, der har været med til at bygge kommunen op, har nået en alder, hvor de skal fratræde arbejdsmarkedet.

- Til gengæld giver det et økonomisk pres og stiller nogle krav til vores skoler og vores daginstitutioner, som vi skal forsøge at honorere, så godt vi kan. De senere års tilbagegang i børnetallet har jo gjort, at vi blandt andet har lukket daginstitutioner og optimeret på driften, som man jo også skal gøre, siger Pernille Beckmann til Momentum.

Hun forklarer til Momentum, at det stigende børnetal udfordrer kommunen på flere parametre, og at man allerede er i gang med at kigge fremad i forhold til, hvordan man kan honorere udfordringerne.

- Vi får brug for en større kapacitet, samtidig med at en del af vores institutioner og skoler har brug for at blive løftet. Vi er lige nu i gang med at udbygge to daginstitutioner, og hvis væksten fortsætter, så er vi nødt til at bygge ud på skoleområdet også. Samtidig stiller børnefamilier i dag krav til, hvad deres børn skal være i, og det forstår jeg godt. Derfor kæmper vi for at kunne give dem ordentlige bygninger og lokaler, siger Pernille Beckmann til Momentum.

Greves borgmester Pernille Beckmann har også svært ved at se, hvordan kommunen økonomisk klarer udfordringen med både et stigende antal børn og ældre.

- Ud over udfordringen på børneområdet, så har vi en kæmpeudfordring i at skaffe personale på ældreområdet, ligesom vi i løbet af meget kort tid kommer til at mangle plejehjemspladser. Så når man summer op på både børne- og ældreområdet, så bliver vi økonomisk udfordret, og der vil ikke være råd til alt det andet, vi som kommune også skal levere, siger Pernille Beckmann til Momentum.

Derfor flere børn

Formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard deler glæden over, at vi kan se frem til et stigende børnetal, men er også bekymret i forhold til kommunernes muligheder for at modstå udfordringerne, der er forbundet med det. Ikke mindst fordi kommuner også er pressede af et stærkt stigende antal ældre.

- Det er godt, at der fødes flere børn, og vi lever længere, men det er også et faktum, at disse aldersgrupper er dem, der trækker allermest på de kommunale ydelser. Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge. Det vil således koste næsten hele det finanspolitiske råderum frem til 2025, hvis vi skal have den samme enhedsomkostning som i dag. Og så er der vel og mærke ikke tænkt på de naturligt stigende forventninger fra borgerne i takt med den generelle velstandsstigning eller andre politiske ønsker, siger Jacob Bundsgaard.

Der er flere årsager til stigningen i antallet af 0-5-årige børn, forklarer Kurt Houlberg, der er kommunalforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Et væsentligt element i fødselsraten er at se på, hvor mange der er i den fødedygtige alder, og der begynder de store årgange, der blev født i slutningen af 80'erne, at komme i den fødedygtige alder. Dertil kommer, at vi historisk ved, at færre vælger at få børn i økonomiske nedgangstider. Men da vi i øjeblikket er i en økonomisk opgangstid, vil det bidrage til, at flere vælger at få børn, siger Kurt Houlberg til Momentum.

Den lokale stigning i børnetallet
  • Tallene viser, kommune for kommune, den forventede relative stigning i antallet af 0-5-årige børn i perioden 2018-2025. Tallet inden kommunenavnet angiver placeringen på listen blandt alle landets 98 kommuner.
  • 3. Greve: 23,6 %
  • 6. Ishøj: 23,0 %
  • 12. Rødovre: 19,8 %
  • 13. Hvidovre: 19,5 %
  • 21. Brøndby: 17,9 %
  • 24. Vallensbæk: 16,7 %
  • 25. Glostrup: 16,2 %
  • 26. Albertslund: 15,4 %