9. december 2019
Appen opgiver positionen via mobilens gps, så redningsmandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen.
gallery icon

Se billedserie

Appen opgiver positionen via mobilens gps, så redningsmandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: App til havsnød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

App til havsnød
Vestegnen - 27. juni 2019 kl. 08:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra i dag kan man gratis downloade den helt nye SejlSikkert Alarm app, så man kan slå alarm fra vandet med et enkelt klik på mobilen. Appen opgiver positionen via mobilens gps, så redningsmandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen og derved spares tid på unødig eftersøgning.

Appen, som er en ekstra sikkerhed til alle, der bruger mobilen som livline til land, fås både til iOs og til Android.

Ud over den hurtige adgang til at tilkalde hjælp, kan appen også sættes til at tracke ens sejlrute, fx hvert femte minut, så man kan spores, hvis der skal sættes en eftersøgning i gang. Sidst men ikke mindst kan man lave en sejlplan med et tidspunkt for den forventede tilbagevenden til land, og hvis man ikke reagerer på det givne tidspunkt, modtager de pårørende en sms, som de kan reagere på og slå alarm, hvis de ikke kan få kontakt.

- Vi har set frem til endelig at kunne lancere appen til sejlere, fritidsfiskere og alle andre, som bruger vandet. Der er mange, som ikke har særligt udstyr til nødopkald, men benytter mobilen som eneste livline til land, og for dem er det en markant opgradering af sikkerheden, at appen automatisk sender informationer om position til redningsmandskabet og giver mulighed for, at de pårørende på land kan følge turen. Jeg håber derfor, at rigtig mange vil downloade appen, så den er klar på mobilen, hvis der skulle blive brug for den. Appen er et supplement til de øvrige kommunikationsmidler - ikke en erstatning, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, der sammen med Trygfonden står bag SejlSikkert Alarm appen.

Hos Trygfonden håber man, at appen vil være med til at reducere antallet af drukneulykker i Danmark.

- Vi oplever desværre hvert år, at personer mister livet i vandet, fordi de ikke bliver fundet i tide, men med appen øger du chancen for hurtigere hjælp og kortere tid i det kolde vand. Appen kan naturligvis ikke stå alene, så en redningsvest med lys samt pangfarvet tøj er stadig vigtigt for, at redningsmandskabet nemmere kan få øje på dig i det mørke vand, siger René Højer, programchef i Trygfonden.

Hos JRCC - Joint Rescue Coordination Centre er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste - forventer Thomas Bonde Madsen, der er operationsofficer, at appen vil være med til at spare vigtige minutter ved fremtidige redningsaktioner:

- Noget af det første, vi spørger om, når vi modtager et alarmopkald, er positionen, så vi kan sende hjælpen af sted. Det er ikke altid, at sejleren eller den pårørende kender den, eller også kan de være for chokerede til at svare klart på vores spørgsmål. Det koster dyrebar tid, og derfor vil appen betyde, at vi kan sende redningsmandskabet af sted i stort set samme sekund, som vi modtager alarmopkaldet. Det vil også have betydning, hvis der findes en tom båd drivende, og vi skal sætte en eftersøgning i gang efter savnede personer. Så kan vi bruge trackingen af sejlruten til at spore os ind på, hvor eftersøgningen skal sættes i gang i modsætning til i dag, hvor vi nogle gange mangler information og derfor er nødt til at afsøge et meget stort område og derved miste tid, fortæller Thomas Bonde Madsen.

Det er Søfartsstyrelsen, der har indgået aftale om at få appen til Danmark. Appen bruges allerede i andre lande under navnet SafeTrx, blandt andet i Sverige, Norge Irland, England, Holland og Tyskland. I 2018 hjalp SafeTrx med 551 missioner globalt.

Hvis man sejler uden for dansk farvand, kan man downloade SafeTrx, som er den internationale version af appen.