17. december 2017
29-årige Anja Takacs laver perler hver dag. Hun har formået at skabe en lille forretning ved at lave perler. Hendes tredje perlogbog udkommer 19. maj, og allerede i slutningen af året, er der endnu en på vej. Den kommer til at indeholde 3D-mønstre og bliver  derfor lidt anderledes i forhold de første tre. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

29-årige Anja Takacs laver perler hver dag. Hun har formået at skabe en lille forretning ved at lave perler. Hendes tredje perlogbog udkommer 19. maj, og allerede i slutningen af året, er der endnu en på vej. Den kommer til at indeholde 3D-mønstre og bliver derfor lidt anderledes i forhold de første tre. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anja er vild med perler: Det er som terapi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anja er vild med perler: Det er som terapi
Vestegnen - 19. maj 2017 kl. 14:23
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En spækhugger, en blæksprutte, en søhest og en masse andre dyr i alverdens farver og former ligger spisebordet i lejligheden i Vallensbæk. Det er selvfølgelig ikke rigtige dyr, men i stedet er det perledyr, som 29-årige Anja Takacs har lavet, og som er med i hendes kommende bog, der bærer navnet »Perledyr«.

For Anja Takacs har fundet en niche. Hun laver perlemønstre, som andre kan bruge som inspiration. I begyndelsen var det blot for sjov og underholdning med børnene, men efterhånden har det udviklet sig til at blive en forretning, selvom hun ikke kan leve helt af det.

Dog går det så godt, at hun er gået på deltid fra sit job - på grund af perlerne.

Hun har blandt andet udgivet to bøger, lavet en perle-app og har en blog.

Begyndte med lampe

Men hele perleeventyret begyndte faktisk med en lampe, fortæller Anja Takacs.

»Min datter ønskede sig en Miffy Lampe (En særlig kaninlampe, red.). Men den koster over 1000 kroner, så det var lidt for dyrt. I stedet lavede jeg en kanin i perler og lagde den på Instagram. Det fik stor interesse, og mange spurgte om mønsteret. Det endte med, at jeg solgte mønsteret for 10 kroner, og så kunne min datter spare op til lampen på den måde,« fortæller Anja Takacs, der er gift med Kenneth og har børnene Melanie på syv år og Adrian på fem år.

Interessen for mønsteret til kaninen var stor, og datteren fik sparet sammen til lampen. På grund af efterspørgslen Anja Takacs begyndte at designe andre perlemønstre og lægge dem ud på sociale medier.

Som terapi

Perlerierne bruger hun blandt andet til at koble fra.

»Det er som en terapi, når man sidder der og tæller, hvor mange perler der skal være. Jeg bruger det til at lukke andre ting ude. Og jeg elsker det,« siger den 29-årige kreative mor.

Hun tror, at grunden til, at der er folk, der gider at bruge tid og penge på at lave perler, er, fordi de før har manglet inspiration.

»Mange har jo siddet med perler og plader, men har manglet inspiration til, hvad der så skal ske. De har manglet en, der ville udbyde mønstre,« siger hun.

På sin blog og de sociale medier kommenterer Anja Takacs' følgere på det, hun lægger op, og mange efterspørger også specifikke ønsker til nye mønstre. Det betyder noget for hende.

»Det er fedt, at der sidder nogen ude i verden, der tænker, at nu skriver jeg til Anja og spørger, om hun vil lave en papegøje. Det holder mig til ilden, at folk kan lide det, jeg laver,« siger hun.

En af de gode ting ved at lave perler, at det er nemt.

»Fordelen ved perler er, at det er lige til at gå til. Det er lettilgængeligt, og man kan købe perler og plader i supermarkeder eller hobbyforretninger, og for ganske få penge kan man faktisk komme i gang,« siger den 29-årige Vallensbæk-mor.

Anja Takacs bruger meget tid på at lave perler. I begyndelsen var især hendes datter ofte med til at lave perler, men det er sjældnere og sjældnere.

»Jeg er jo nok ikke en helt normal mor længere, for jeg laver jo perler stort set hver dag. En dag skulle jeg være alene hjemme uden børn og mand, og så spurgte jeg min datter, hvad jeg skulle finde på at lave, når nu jeg var helt alene hjemme. Her svarede hun: Så skal du vel bare lave perler. Det plejer du jo,« fortæller Anja Takacs.

Designer selv mønstre

Anja Takacs designer selv sine perlemønstre og forsøger at give dem sit eget præg med blandt andet store, søde tegneserieøjne med et venligt udtryk.

Udover at hun designer mønstre, der kan tage op til et par dage, bruger hun også tid på at lægge billeder, perlemønstre eller andet på de sociale medier hver dag, ligesom hun skriver med sine følgere.

Så perlerierne fylder meget i hverdagen. Alligevel er hun ikke træt af at lave perler.

»Det er jeg faktisk ikke. Der er mange, der venter på, at jeg kommer med nye mønstre, og det er jo fedt. Jeg hygger mig og slapper meget af med det,« siger Anja Takacs og giver et eksempel på, hvor det at lave perler giver rigtig god mening.

»Jeg har hørt fra forældre til børn med ADHD, at mine mønstre kan hjælpe deres børn, fordi de har brug for struktur og at komme fra A til B med noget. Det giver dem en stor tilfredsstillelse, når de har lavet et mønster,« fortæller hun og fortsætter.

»Det giver mig gåpåmod i forhold til at blive ved. Jeg bliver glad helt inde i maven, når andre kan bruge det, jeg laver. Det er jo ikke et vidundermiddel mod alt muligt, men hvis jeg kan inspirere andre til at bruge et par timer, hvor de hygger sig alene eller med familien, så er jeg tilfreds. Så længe mine følger og perlefans vil bruge det, så er der glæde i det for mig, og så bliver jeg ved,« siger Anja Takacs.

»Perledyr« er Anja Takacs' tredje bog med perlemønstre. Den udkommer 19. maj.

Blå bog
  • Anja Takacs.
  • 29 år.
  • Bor i Vallensbæk, opvokset i Greve.
  • Gift med Kenneth og mor til Adrian på fem år og Melanie på syv år.
  • Arbejder deltid hos Carglass i Vallensbæk.
  • Skriver bøger med perlemønstre, har en blog og en app med perlemønstre.
  • Har udgivet bøgerne »Perlevenner« og »Julevenner«, der begge indeholder perlemønstre.
  • 19. maj udgiver hun bogen »Perledyr«.
  • Hendes app hedder »Det Perler«, og bloggen finder man på
  • anjatakacs.dk.
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk