10. august 2020
En 49-årig mand fra Albertslund er idømt seks måneders ubetinget fængsel for blandt andet et indbrud i Vallensbæk. Han har anket dommen på stedet.
En 49-årig mand fra Albertslund er idømt seks måneders ubetinget fængsel for blandt andet et indbrud i Vallensbæk. Han har anket dommen på stedet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anholdt kort efter indbrud: Dømt til et halvt års fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anholdt kort efter indbrud: Dømt til et halvt års fængsel
Vestegnen - 06. juli 2020 kl. 20:49
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indbrudstyveri i en villa i Vallensbæk. Hæleri af pc-udstyr. Brugstyveri af en cykel.

Det har mandag kostet en 49-årig mand fra Albertslund en dom på seks måneders ubetinget fængsel.

Den 49-årige mand har erkendt indbrudstyveriet, men nægter sig skyldig i hæleri og cykeltyveri, og han har anket dommen på stedet.

Den 49-årige mand blev anholdt torsdag den 28. maj, kort efter han havde begået indbrud i en villa på Nørrebred i Vallensbæk.

Beboerne i huset kunne på deres alarmovervågning se, at der var en fremmed person i huset, og ringede med det samme til Vestegnens Politi. En hundepatrulje rykkede straks til stedet, og patruljens indsats var så effektiv, at politiet en halv times tid efter anmeldelsen fik kontakt til den 49-årige mand, der befandt sig ved Albertslund Station. Han var i besiddelse af en pose, hvor der lå forskelligt elektronik, som var stjålet fra huset i Vallensbæk.

Den 49-årige blev anholdt, og senere samme dag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi krævede ham varetægtsfængslet - blandt andet på en risiko for gentagelse, idet den 49-årige mand tidligere er dømt for lignende kriminalitet.

Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi har efterfølgende rejst tiltale mod den 49-årige mand for indbrudstyveri, for hæleri af pc-udstyr og for brugstyveri af den cykel, som han kørte på. Retten i Glostrup dømte manden skyldig, og han blev straffet med seks måneders ubetinget fængsel. Straffens længde skyldtes blandt andet, at manden tidligere er blevet dømt for lignende kriminalitet.

Retten i Glostrup bestemte også, at den 49-årige mand fortsat skal være fængslet, mens ankesagen behandles.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?