22. september 2020
Hvidovre-mistænkelig genstand 01
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ammunitionsryddere tilkaldt: Kanonslag i græskar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ammunitionsryddere tilkaldt: Kanonslag i græskar
Vestegnen - 15. september 2020 kl. 09:37
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi rykkede tirsdag morgen klokken 07.43 massivt ud til Børnehuset Cassiopeia, der ligger på Hvidovre Enghavevej i Hvidovre.

Samtidig blev Forsvarets ammunitionsryddere, EOD, tilkaldt for at undersøge en mistænkelig genstand, der i første omgang lignede noget hjemmelavet fyrværkeri.

Det viste sig at være et kanonslag, der var stukket ned i et græskar, og derefter omviklet med tape. Kanonslaget har ikke været forsøgt antændt.

EOD har nu taget kanonslaget med sig, oplyser vagtchef hos Vestegnens Politi, Thomas Christensen.

Den mistænkelige genstand blev fundet uden for hegnet, der går langs legepladsen til børnehuset - og altså ikke på børnehusets område.

Et område blev afspærret, og børn og voksne i børnehuset blev bedt om at holde sig inden døre, men ingen har været evakueret, oplyser vagtchef Thomas Christensen.

- Det hele er foregået i en god dialog og uden dramatik eller panik, siger Thomas Christensen.

Afspærringerne er nu fjernet igen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?