18. maj 2021
Alex Mangor Grave er færdig med bog nummer to i sin trilogi og genren minder meget om manga, Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Alex Mangor Grave er færdig med bog nummer to i sin trilogi og genren minder meget om manga, Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alex er forfatter men ikke nogen bogorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alex er forfatter men ikke nogen bogorm
Vestegnen - 04. maj 2021 kl. 15:03
Af Pernille Rohde

De spændende historier og det hæsblæsende tempo har fået Alex Mangor Grave til at sluge et hav af manga-tegneserier.

- Manga har virkelig fanget mig. Nogen kalder det en virkelighedsflugt, men det synes jeg er en kedelig definition. Når jeg læser manga, vil jeg bare gerne have en god historie. Manga har virkelig fanget mig og jeg synes nærmest at genren kan gøre alt spændende, siger Alex.

Og han har ikke bare ladet interessen blive ved at læse manga. Han har nu skrevet to bøger, som overfører mangauniverset til tekst.

For godt halvandet år siden udkom første bog, Fyrtårn, og 19. april udgiver Alex Fyrtårn 2: De knuste dimensioner.

Alex Mangor Grave er 30 år og bor i Brøndby. Ved siden af sin forfattervirksomhed læser han til pædagog og han ser en god sammenhæng mellem sin interesse for manga og jobbet som pædagog.

Læste højt i SFO

- Jeg har været i praktik i en SFO og der har børnene en alder, hvor de begynder at forstå mangauniverset. Jeg havde min første bog med en dag og læste højt af den og det var overraskende, hvor meget de forstod. Når jeg skal i mit andet praktikforløb vil jeg nok gøre det samme og jeg tænker, at jeg i høj grad kan bruge mit forfatterskab i mit kommende arbejde. Jeg har specialiseret mig indenfor skole/fritid, så det er både arbejde i SFO og i skolen, jeg skal udføre. Det glæder jeg mig til. Jeg går især op i selvreflektion og at børnene lærer noget kognitivt. Og her kan man godt bruge det eventyrlige univers, siger Alex Mangor Grave.

Det er ikke fordi Alex selv er en bogorm, at han er blevet forfatter.

- Jeg læser ikke selv ret mange bøger, men jeg har altid fået ros for mit skriftlige sprog. Jeg har dog brugt mest tid på at spille spil og læse manga.

Da jeg var lille var det især klassikere som Dragonball, der farvede min verden.

- Det første jeg selv skrev, var en novelle. Det var tilbage i 2010, hvor jeg læste en manga, der var fortalt på en ny måde og som inspirerede mig til at skrive i det små.

Så ville jeg prøve at se, om jeg også kunne skrive langt. Meningen var, at det skulle være lidt on and off, men jeg blev grebet af det. Jeg havde en historie liggende i en skuffe og så blev det til en bog på over 400 sider, fortæller Alex.

Nu venter Alex spændt på, hvordan ’De knuste dimensioner’ bliver modtaget af læserne. Foto: Privat

Artiklen fortsætter under billedet
Planlægger en treer

Han er spændt på, hvordan Fyrtårn 2 bliver modtaget og har planer om også at skrive en treer, så serien bliver en trilogi.

Han har fået en del tilbagemeldinger på bøgerne.

- Jeg har hørt fra flere, at de synes etteren er god. Fra en enkelt har jeg fået kritik for at omgivelserne i bogen ikke er så grundigt beskrevet, men det har jeg tilgengæld ofret for noget andet og det mener jeg var nødvendigt, fordi bogen er på 430 sider. Jeg har prioriteret at figurerne er i fokus, fortæller Alex.

At handlingen i bøgerne ligger tæt på noget, man ville kunne finde i en mangafortælling, er der ikke tvivl om:.

- Der er nogle meget præcist beskrevne kampscener og første roman finder sted i en skov i et land, der flyver rundt i universet.

Jeg forholder mig ikke så meget til, hvad man kan og ikke kan. Jeg lader fantasien få frit spil. Og i toeren er handlingen endnu mindre realistisk. Der foregår kampen mellem to planeter, fortæller Alex.

Mangauniverset, som Alex er så fascineret af, stammer fra Japan og Alex håber at kunne besøge det fjerne land en dag.

- Det er en af mine største drømme at komme derover. Jeg ville ikke bare købe merchandise, selvom det er fasinerende, fordi man ikke kan få det her. Jeg ville rejse rundt, så jeg rigtig fik landet ind under huden, siger Alex.

Det er forlaget Mellemgaard, der udgiver hans bøger og Alex Mangor Grave er selv med til at finansiere udgivelserne. Det vigtigste for ham er, at bøgerne bliver læst og historierne kommer ud.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?