20. april 2019
Direktør Jesper Andreasen fortsætter i Rødovre Centrum. Familierne bag centret har besluttet at afslutte processen om et muligt salg.
Direktør Jesper Andreasen fortsætter i Rødovre Centrum. Familierne bag centret har besluttet at afslutte processen om et muligt salg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afblæser salget af Rødovre Centrum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afblæser salget af Rødovre Centrum
Vestegnen - 21. december 2018 kl. 12:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Familierne bag et af Danmarks ældste, største og mest populære shoppingcentre, Rødovre Centrum, har besluttet at afslutte processen om et muligt salg af centret.

arrow Læs også: Rødovre Centrum sættes til salg

Centerets direktør Jesper Andreasen konstaterer, at det på trods af interessen og Rødovre Centrums stærke position ikke har vist sig muligt at finde den rigtige køber, som ville videreføre centret i den rette ånd og betale en tilfredsstillende pris.

- Det har fra starten ligget fast, at vi kun ville sælge, hvis vi fandt den rigtige køber, som ville drive centret på den rette måde og selvfølgelig betale den rigtige pris. Det har ikke været muligt. Derfor afslutter vi processen nu i stedet for at forlænge den usikkerhed, som en salgsproces altid medfører for de mange interessenter - ikke mindst for medarbejderne og vores mange lejere, siger Jesper Andreasen.

Salgsprocessen blev annonceret ultimo august som en mulighed for et glidende generationsskifte i ledelsen af Rødovre Centrum, som gennem mere end 50 år har været ejet og drevet af familierne Knudsen og Andreasen.

- Der er heldigvis mange gode år i mig endnu, så vi kan afslutte processen og fortsætte med at koncentrere os om Rødovre Centrum. Som tidligere nævnt er vi hverken presset på tid eller økonomi for at ændre noget. For min egen del glæder jeg mig til mange gode år i spidsen for det center, som står hele familien nær. Så vi fortsætter udviklingen af Rødovre Centrum og tager os al den tid, der skal til, for at tilrettelægge et fremtidigt generationsskifte, når den tid kommer, siger Jesper Andreasen.

Rødovre Centrum åbnede i 1966 som Danmarks første, større indendørs shoppingcenter og har lige siden dannet forbillede for kommende generationer af storcentre. Centeret er i de senere år blevet gennemgribende renoveret og udvidet og har modtaget talrige priser og kåringer, blandt andet som »Årtiernes bedste shoppingcenter«.