13. november 2019
4K bliver navnet på det nye beredskab for Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk. Her ses to repræsentanter fra Høje-Taastrup - borgmester Michael Ziegler og byrådsmedlem Toke Elling.
gallery icon

Se billedserie

4K bliver navnet på det nye beredskab for Høje-Taastrup, Greve, Ishøj og Vallensbæk. Her ses to repræsentanter fra Høje-Taastrup - borgmester Michael Ziegler og byrådsmedlem Toke Elling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 4K skal slukke brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4K skal slukke brand
Vestegnen - 07. november 2019 kl. 21:52
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når brandbilerne efter nytår rykker ud til brand, trafikuheld og alt mulig andet i Høje-Taastrup, Ishøj, Greve og Vallensbæk, så vil der stå Beredskab 4K på de røde køretøjer.

Det er nemlig navnet på det nye beredskab i de fire kommuner Høje-Taastrup, Ishøj, Greve og Vallensbæk.

4K er en forkortelse for de fire kommuner - da man ikke kunne finde et andet fælles navn til det nye beredskab.

Som bekendt er Østsjællands Beredskab blevet splittet ad, fordi en række kommuner ikke kunne blive enige. Og fra nytår er Høje-Taastrup, Ishøj, Greve og Vallensbæk gået sammen om et beredskab. På nuværende tidspunkt skal 4K rykke ud fra to stationer i Greve og Taastrup - men det er tanken, at beredskabet skal samles på én station centralt i området.

Det nye navn for beredskabet - 4K - blev præsenteret for brandfolk og andre medarbejdere torsdag aften med deltagelse af Greves borgmester Pernille Beckmann, Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler, Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp og Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen.