22. september 2020
Arian Sabah glæder sig til at blive ny købmand i REMA 1000 i Hvidovre C.
Arian Sabah glæder sig til at blive ny købmand i REMA 1000 i Hvidovre C.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 26 år og i spidsen for egen forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26 år og i spidsen for egen forretning
Vestegnen - 16. september 2020 kl. 08:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

REMA 1000 i shoppingcentret Hvidovre C skifter ud på købmandsposten onsdag den 23. september, hvor Arian Sabah tager over efter Frank Christiansen.

26-årige Arian Sabah medbringer - trods sin unge alder - en god portion erfaring, idet han har arbejdet i REMA 1000, siden han var 15 år. Han er uddannet salgsassistent på REMA 1000s interne elevuddannelse og er netop nu i gang med at tage talentuddannelsen - også en intern uddannelse i REMA 1000. De sidste to år har Arian Sabah arbejdet som souschef i REMA 1000 i Taastrup, og det er en drøm, der går i opfyldelse, når han fra den 23. september skal stå i spidsen for sin egen butik:

- Igennem mine efterhånden mange år i REMA 1000 har jeg udviklet mig rigtig meget - både fagligt og personligt - og det har nærmest fra begyndelsen været et stort ønske for mig en dag at blive købmand og få min egen butik. Derfor er det en kæmpe glæde for mig nu at kunne få lov til at drive min egen butik, siger Arian Sabah, som er gift og bor i Høje Taastrup.

Arian Sabah ser frem til at starte arbejdet i butikken og mest af alt til at møde kunderne:

- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i butikken og til at hilse på mine kunder samt sørge for, at de får den bedst mulige oplevelse hver gang, de handler i butikken, siger han og uddyber, at han særligt vil have fokus på at holde et højt niveau i butikken i hele åbningstiden:

- Det er vigtigt for mig, at alle mine kunder kan få friske varer - særligt i frugt- og grøntafdelingen - hele dagen og aftenen, siger Arian Sabah.

Den nu afgående købmand Frank Christiansen, som har drevet butikken i Hvidovre C i mere end otte år, bliver i REMA 1000 og skal i slutningen af denne måned starte som købmand i REMA 1000 i Glostrup:

- Jeg vil gerne takke alle kunderne for den gode opbakning til butikken igennem årene. Det er vemodigt at tage afsked, men jeg afslutter med en god mavefornemmelse, og det føles godt at give stafetten videre til Arian, siger Frank Christiansen, som sammen med hele holdet i butikken har skabt en rigtig god butik.

Har debatten om sexisme taget overhånd?