21. november 2018
En 25-årig rumænsk mand er her i Retten i Glostrup blevet idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig, for en stribe røverier og tyverier mod ældre og svagelige personer.
En 25-årig rumænsk mand er her i Retten i Glostrup blevet idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig, for en stribe røverier og tyverier mod ældre og svagelige personer.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25-årig tre år i fængsel: Begik røverier og tyverier mod ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årig tre år i fængsel: Begik røverier og tyverier mod ældre
Vestegnen - 09. november 2018 kl. 18:05
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 25-årig rumænsk mand, der var kommet til landet for at stjæle, er fredag i Retten i Glostrup blevet idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig, for en række røverier og tyverier mod ældre og svage personer, oplyser Retten i Glostrup.

Den 25-årige rumænske mand var tiltalt i 20 forhold, herunder fire røverier og en række tyverier mod ældre mennesker og et enkelt indbrud. Der var tale om forhold, der var begået i efteråret 2017 og første halvdel af 2018 i blandt andet Hvidovre.

Han erkendte sig skyldig i tyverierne fra de ældre mennesker, men mente ikke, at nogen af forholdene kunne karakteriseres som røverier. Han huskede ikke, at han havde hævet penge på de stjålne dankort, men han var dog enig i, at det var ham, man kunne se på forskellige overvågningsbilleder fra hæveautomaterne og forretninger.

Han havde været i Danmark i flere perioder. Han havde ingen tilknytning til Danmark. Han var ikke tidligere straffet her i landet, men forklarede, at han kom til Danmark blandt andet for at stjæle.

Den 25-årige blev fundet skyldig i alle 20 forhold. Retten var således enig med an­kla­ge­­­myn­digheden i, at der i fire forhold var tale om røveri, altså at han havde anvendt vold eller trussel om vold over for ofrene.

I røveriforholdene lagde retten vægt på forklaringerne fra de forurettede og video­over­vågningsfilm fra forretninger og opgange. Røverierne var begået sammen med en anden rumæner over for meget gamle, dårligt gående og svagelige personer. De havde udvalgt sig særlige lette og sårbare ofre ved at iagttage dem i fx et butikscenter eller et supermarked, hvor man havde afluret personens pinkode. Derpå fulgte de efter personen og begik røveriet ved indgangen eller opgangen til dennes hjem.

Straffen for den 25-årige blev fastsat til fængsel i tre år. Retten lagde vægt på, at røveriforholdene var begået af flere i forening mod særligt udvalgte, svage ofre, og på, at røverierne havde varige psykiske og fysiske følger for de forurettede, selvom volden ikke havde været særlig voldsom.

Den tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 25-årige mand valgte at anke dommen for at blive frifundet i de forhold, han ikke havde erkendt og for at få nedsat straffen, oplyser Retten i Glostrup.

Politiet har oplyst, at medgerningsmanden er identificeret og efterlyst.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk