22. maj 2018
En person blev alvorligt kvæstet ved en ulykke på parkeringspladsen ved Sydkystens Gymnasium onsdag formiddag.
gallery icon

Se billedserie

En person blev alvorligt kvæstet ved en ulykke på parkeringspladsen ved Sydkystens Gymnasium onsdag formiddag.
Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig pige alvorligt kvæstet ved gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig pige alvorligt kvæstet ved gymnasium
Opdateret 18. april 2018 kl. 19:46
Vestegnen - 18. april 2018 kl. 12:36
Af Peter Erlitz og Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

OPDATERET
En 17-årig pige er blevet alvorligt kvæstet ved et biluheld på parkeringspladsen ved Sydkystens Gymnasium i Ishøj onsdag formiddag. Hun sad angiveligt på taget af en bil og faldt ned i et sving.

arrow Læs også: 17-årig pige i kritisk tilstand efter fald fra biltag: To piger sigtet

Vestegnens Politi fik meldingen om ulykken klokken 11.37, og politi og ambulance var hurtigt på stedet. Den 17-årige pige er netop nu under behandling på Rigshospitalets traumecenter, og Vestegnens Politi har her til aften ikke meldinger om hendes tilstand, ud over, at den er alvorlig.

Flere unge mennesker og mindst én bil har været involveret i episoden, og en af de unge er altså blevet alvorligt kvæstet og er kørt fra stedet i ambulance.

Politiet kan dog endnu ikke oplyse nærmere om, hvad der præcist er sket eller gået forud for ulykken, som nu efterforskes nærmere, blandt andet af en bilinspektør på stedet. Den seneste melding fra Vestegnens Politi er, at ulykken angiveligt er sket i grov kådhed.

Ulykken skete på gymnasiets parkeringsplads, og en større del af pladsen blev afspærret, mens politiet foretog nærmere undersøgelser og sikrede spor fra den bil, som var involveret.

Onsdag aften er meldingen fra Vestegnens Politi, at den 17-årige pige sad på taget af en bil, mens den kørte. I et sving faldt hun af bilen og blev altså alvorligt kvæstet. Politiet er fortsat i gang med afhøringer og undersøgelser for at afklare, hvad der skete.

Elever og medarbejdere på Sydkysten Gymnasium er blevet informeret om den tragiske ulykke, og der er tilbud om krisehjælp og psykologbistand.

Vagtchef Thomas Mejborn fra Vestegnen Politi afkræftede tidligere onsdag alle rygter om, at uheldet har noget som helst at gøre med mandagens episode, hvor politiet mødte talstærkt op ved Sydkystens Gymnasium på grund frygt for et skoleskyderi. Men de to episoder har intet med hinanden at gøre, understreger vagtchefen.

arrow Alvorligt færdselsuheld: Politi igen ved gymnasium
18. april 2018 kl. 12:26 Opdateret: kl. 12:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk