23. november 2019
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 13-årig pige: Jeg er utilfreds med min krop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13-årig pige: Jeg er utilfreds med min krop
Vestegnen - 08. april 2017 kl. 07:13
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet på Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Hjælp! Jeg hader min papmor: Her får hun svar

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet på Vestegnen, så kan man skrive en mail på: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg hader min krop.

Jeg ser SÅ grim ud i forhold til mine veninder, der er smukke og tynde.

Jeg har fede lår og ingen bryster.

Hvad skal jeg gøre for at blive smukkere?

Hilsen
Pigen på 13 år.

Svar

Hej Pigen.

Der er mange, som desværre er eller har været i den samme situation. Jeg har også selv været i samme situation, og er det stadig. Det er ikke sjovt og det er svært at acceptere sig selv.

Jeg har altid været super tynd, og var derfor heller ikke udviklet i forhold til alle pigerne i klassen.

Dog lærte jeg, at vi alle udvikler os forskelligt. Nogen udvikler sig tidligt og andre udvikler sig sent. Det er lidt lige som menstruation, nogen får det som 10-årig eller som 14-årig. Det ligger i ens gener, og du kan eventuelt snakke med din mor, om hvornår hun udviklede sig.

Udover det, så har vi alle noget vi kæmper med og selv de høje tynde kan være utilfredse, selvom de ser så »perfekte« ud.

Det tager tid, at acceptere sig selv, men en dag skal det nok komme. Man stopper aldrig med at udvikle sig og du er »kun« 13 år, så der kan ske en masse.

Men psykisk kan du hjælpe dig selv på vej.

Du kan dyrke motion, så som at løbe. Når du dyrker motion, så udløses endorfiner, som giver os en oplevelse af behag.

At spise sundt ville også være en god idé, så du kan få det bedre.

Kærlig hilsen
Marie Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.

Jeg har kommet sammen med min kæreste i lidt over et halvt år nu og vi har ellers været sammen ret tit og haft det fint sammen.

Jeg er bare blevet træt af ham nu, fordi han ikke siger mig så meget mere. Jeg synes også, at han er blevet noget underlig og sådan noget.

Jeg kan bare ikke lige finde ud af at slutte, da jeg er bange for at såre ham.

Hvad mener du/i jeg kan gøre?
Tak for brevkassen.

Kh
L... på 16 år.

Svar

Hej L...

Super ærgerligt, at du har det sådan med forholdet nu, når du nu har været glad for det i så lang tid.

Jeg kan godt forstå, hvorfor du får lyst til at slå op, når forholdet nu har udviklet sig som det har. Jeg synes du skal forsøge at snakke seriøst med din kæreste om det, da det jo er der problemet ligger. Dog må du nok også forberede dig på, at hvis forholdet skal fungere er der nok et arbejde der skal udføres af både dig og kæresten.

Selvom du ikke har lyst til at såre din kæreste, skal du ikke blive i forholdet, hvis du ikke er glad for det, der er ikke nogen grund til at blive i et forhold, hvis der ingen glød er.

Under alle omstændigheder, bliver du jo nødt til at snakke med ham om jeres forhold.

Jeg håber svaret kan bruges, ellers er du velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen
Olivia, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Der er en mand der bor i en opgang to numre fra os, som altid glor rigtig meget på mig.

Jeg hader det! Det er hver gang, jeg går udenfor, så sidder han i vores fælles have i gården...

Jeg ved ikke om han vil mig noget, men jeg kan ikke døje, at han glor meget på mig.

Jeg vil lige sige, at jeg ikke går udfordrende klædt, men har meget normalt tøj på.

Skal jeg sige noget til ham eller fortælle min mor det?

Hilsen
Irriterede pige på 16 år.

Svar

Hej x... 16.
Det lyder ubehageligt. Måske er det bare fordi at han sidder og nyder verdenen? Har han nogensinde snakket eller gjort noget grænseoverskridende mod dig?

Selvfølgelig er det der med at han stirrer ubehageligt, jeg synes du skal snakke med din mor om det.

Det lyder som noget der skræmmer dig meget, så det er vigtigt at du snakker med nogen om det.

Du skal ikke selv snakke med ham om det, da du jo synes at han er ubehagelig. Ellers kan du starte med at snakke med en ven først.

Jeg håber det var godt nok, ellers kan du bare skrive ind igen.

Victoria 13 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Hvorfor er der altid kun få drenge, der gider sådan noget som I gør? Jeg kan jo se, at I er flest piger?

Jeg kunne godt tænke mig, at I skrev lidt om hvorfor I tror det?

Jeg synes ikke selv, at det er en »pige-ting«.

I gør i hvert fald et stort stykke arbejde på Børnepanelet.

B.h.
Lillian 20 år.

Svar

Hej Lillian.

Det er et rigtig godt spørgsmål og noget vi også selv undrer os over.

Igennem årene har der altid været flest piger frem for drenge. For mange år siden var der lidt flere, men desværre ikke mere.

Vores umiddelbare bud ville være, at drenge ikke synes det er »sejt« og måske pinligt, hvis de andre drenge fandt ud af det.

Man vil jo gerne være cool, og det hjælper jo ikke hvis man viser følelser.

Når man bliver lidt ældre og går på gymnasiet, så er folk ofte ligeglad med hvad man laver. Man er lidt ældre mentalt i gymnasiet frem for folkeskolen.

Vi ønsker dog flere drenge hos Børnepanelet, men vi kan ikke finde nogen! Vi synes nu heller ikke det er en decideret pige ting, udover vi er ligeglade med hensyn til at vise følelser/sympati. Det kan dog være forskelligt, men måske grunden til at der er flest piger.

Men skriv hvis du kender nogen drenge, hehe.

Kærlig hilsen
Marie-Louise 19 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg bliver drillet - de siger jeg er en nørd. Jeg er meget ked af det, men jeg ved godt hvorfor de kalder mig det.

Jeg elsker nemlig alt som er historisk og jeg har været i Tyrkiet og Egypten flere gange med mine forældre og jeg var vild med det, så jeg vil gerne være historiker eller lign. engang.

Men altså, de andre synes er mærkelig.

Hjælp mig søde jer.
Hilsen
Ove 15 år.

Svar

Hej Ove,
Jeg kender alt for godt følelsen at blive kaldt »nørd«.

Især når man interesserer sig for et emne, som man finder interessant, men som andre ikke gør - og det er der ikke noget galt med.

Ved definition betyder »nørd« en intelligent person, som interesserer sig for noget specifikt. Det er derfor en god ting at være en nørd. Og selvom det måske bliver brugt som en fornærmelse, er det faktisk et kompliment.

Du skal derfor tage det med et smil, når de kalder dig nørd. For de siger bare, at du er god til det. Og hvis du ikke ser det som en fornærmelse mere, så kan de heller ikke bruge det imod dig mere.

Med venlig hilsen
Din med-nørd Oliver, Børnepanelet.

arrow Min lillesøster er forkælet: Børnepanelet giver godt råd
02. juni 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 15:13
arrow Hjælp - ingen vil snakke med mig
24. februar 2019 kl. 07:12 Opdateret: kl. 14:29
arrow Får et godt råd: Stedsøster får mere opmærksomhed
29. januar 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:56