18. september 2018
Stranden i Solrød er oplagt at tage til i sommerferien. PR-foto
Stranden i Solrød er oplagt at tage til i sommerferien. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 10 ting du kan lave i sommerferien i Solrød Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 ting du kan lave i sommerferien i Solrød Kommune
Vestegnen - 11. juli 2018 kl. 08:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sommerferien er i fuld gang, og ved man ikke, hvad man skal tage sig til, er der her nogle bud på, hvad man kan foretage sig i Solrød Kommune, som har lavet en liste med 10 gode idéer til, hvad man kan tage sig til i ferien her i Solrød Kommune.

1. Slap af på stranden
Med 6 km kyststrækning og udsigt til en varm og solrig sommer er en strandtur naturligvis selvskrevet til ting, man kan tage sig til i sommerferien. Så hop i badetøjet, pak en strandtaske med solcreme, solhat og en god bog, og tag ned forbi en af de fire badebroer.

2. Begiv dig ud på »En voldsom omvej«

Bestig den stejle vold med hjælp fra et reb, hop fra træstub til træstub, og hold balancen i et net af nylonsnor. Mulighederne er mange og sjove, hvis hele familien begiver sig af sted mod motorvejsvolden. Her er nemlig etableret »En voldsom omvej«, som er en række sjove og udfordrende forhindringer, hvor alle kan være med. »En voldsom omvej« er en god og aktiv måde at være sammen på. Læs mere her: http://www.solrod.dk/borger/fritid-og-kultur/idraet-og-motion

3. Sov i shelter under åben himmel

I bedste into the wild-stil kan hele familien tage en overnatning under åben himmel. I Solrød Kommune findes der nemlig to sheltere, som vil elske at have overnattende gæster. Det ene shelter ligger i Nyskoven, mens det andet shelter ligger ved Kalkgraven på den sydlige side. Kalkgravens shelter skal bookes på forhånd via Naturstyrelsens hjemmeside, mens shelteret i Nyskoven fungerer efter først til mølle-princippet.

4. Tag på opdagelser på Hedebostien

Ved Trylleskoven starter en sti, der tager dig med på en 23 km lang og naturskøn opdagelsesrejse hele vejen til Roskilde. Ruten er spækket med naturoplevelser, historiefortællinger, kulturarv og aktivitetsmuligheder - og der er rigeligt med oplevelser til flere dage! Man kan enten danne sig et overblik hjemmefra på www.hedebosti.dk, eller man kan downloade app'en »Hedebostien«. Hedebostien giver på en uformel og aktiv måde et fantastisk indblik i lokalområdet og lokalhistorien. Skal I med?

5. Få pulsen op på motionsøerne

Selvom ferie nok mest forbindes med solbænke og fødderne oppe, så vil lægen nok mene, at det er en god idé at få rørt dig lidt i ferien alligevel. Bind løbeskoene, og læg ruten forbi en af vores motionsøer - blandt andet ved holmene og Havdrup Hallen. Så kan du spise endnu flere is med god samvittighed!

6. Tag kampen op på multibanerne

Både i Havdrup og i Solrød er der rig mulighed for at dyste i alt fra fodbold til hockey på vores multibaner. Det nyeste skud på stammen er multibanen i den nye bydel Trylleskov Stand, men også Munkekærskolen og Havdrup Skole har en multibane, man frit kan boltre sig på - når altså SFO'erne ikke bruger dem.

7. Sommerbogen: Læs, anmeld og vælg en populær bog

Har man et barn, der er mellem 6 og 14 år, så er Sommerbogen en alletiders ferieidé. Sommerbogen går ud på, at børnene læser tre bøger hen over sommeren, som de bagefter anmelder og afleverer på biblioteket. Når alle tre bøger er læst og anmeldt, kan børnene vælge mellem en række populære bøger. Sommerbogen er oplagt, når børnene skal have ro og fordybelse på ferien, og det passer perfekt til et afbræk i skyggen.

8. Kast dig ud i den nye svævebane

Der er fuld fart frem på den helt nye svævebane på Munkekærskolen! 40 meter lang og 6 meter høj - og så er det bare om at kaste sig ud og holde fast! Børnene er vilde med den nye svævebane - og det kan man dælme godt forstå. Et oplagt besøg værd i ferien, der giver sus i maven og smil på læben. Det kræver dog en lille smule planlægning, da SFO'ens børn bruger svævebanen i dagtimerne. Men hvem har ikke brug for en flyvetur på en varm sommeraften?

9. Tag på udflugt i vores naturskønne områder

Gå på jagt efter fortidens fossiler i Kalkgraven, nyd det kuperede terræn i Nyskoven, eller byg huler i de dybe skove i Trylleskoven. Mulighederne er mange, for rundt om i kommunen er der masser af dejlig natur. Også de fredede områder ved Staunings Ø og Havdrup Mose er et besøg værd - særligt hvis man interesserer sig for det mangfoldige fugleliv, man finder begge steder. Så tag ud, og få jord, kalk og snavs under neglene i vores skønne natur.

10. Lad dig overraske af en bogorm

Hvis man gerne vil læse en spændende bog, hvorfor så ikke starte spændingen endnu tidligere? På Solrød Bibliotek kan man få en overraskelsespose med god sommerlæsning, som bibliotekarerne pakker. Man skal blot fortælle lidt om dine interesser og vupti - så går bogormene i gang med at sammensætte den helt rette ferielæsning til dig. Send en mail til solbib.voksen@solrod.dk, og fortæl om din alder og den type bog, du gerne vil læse, f.eks. krimi, historiske romaner eller underholdende strandlæsning. Når posen er pakket, får man en mail, og så er det bare om at hente bøgerne inden for en uge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk