17. januar 2021
- Jeg forestillede mig ikke, at jeg skulle videre i gymnasiet. Men nu tænker jeg, at gymnasievejen nok er smart, siger Marius. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg forestillede mig ikke, at jeg skulle videre i gymnasiet. Men nu tænker jeg, at gymnasievejen nok er smart, siger Marius. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Joel har vandet det, der i forvejen groede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Joel har vandet det, der i forvejen groede
Vestegnen - 10. januar 2021 kl. 18:38
Af Pernille Rohde

14-årige Marius Victor Nielsen var ikke ret glad for at gå i skole i de mindre klasser.

arrow Læs også: 1000 unge har fået en ny chance

- Jeg synes det var kedeligt, siger Marius og tilføjer, at han ikke altid vidste, hvorfor han overhovedet skulle være i skolen, bortset fra at han var glad for sit sociale liv. Skæld ud var der en del af, fordi Marius blev urolig, når han kedede sig.

En dag bad klasselæreren Marius om en snak i fortrolighed og her blev han klar over, at Marius havde brug for noget hjælp for at finde interessen for skolen.

Samme dag blev Marius' forældre indkaldt til et akutmøde på skolen og her foreslog læreren, at forsøge at få en aftale med Talentspejderne sat i værk for Marius. Ved denne snak fortalte læreren, at han fornemmede, at Marius havde brug for flere udfordringer i skolen og for at blive set som den intelligente dreng, han er.

Marius går på Glostrup Skole og i følge hans mor Karina Nielsen har der ofte været udskiftning af lærerne. Et af disse skift var dog til det bedre og det skulle vise sig at blive en lærer, der hjalp Marius i gang med det forløb, som har ændret Marius' skoleliv i en positiv retning.

- Marius virkede glad, fordi han nu følte sig som noget særligt. Og vi var glade for, at der var nogle kompetente mennesker, der ville vurdere, hvad det er for nogle behov vores barn har, siger Karina Nielsen.

Marius fik sin skoles opbakning til at komme i et 24 uger langt et forløb hos Talentspejderne og en dag blev han kontaktet, fordi foreningen havde fundet en mentor til ham; erhvervsdirektør i Danske Bank i Glostrup, Joel Cim Holden.

En tilfældighed

Joel har ikke tidligere være mentor, så det hele var nyt for både ham og Marius. Og han blev mentor ved en tilfældighed.

- I Danske Bank har vi noget, der hedder 'Time to Give'. Det handler om, at vi trækker en dag ud af kalenderen hvert år, som vi bruger til velgørende arbejde. Vi har et katalog med muligheder og her fandt jeg Talentspejderne, som jeg syntes lød spændende, fortæller Joel.

Ved at melde sig som mentor for Talentspejderne bandt han sig til betydeligt mere end en enkelt dag, men efter at have været til en introdag i foreningen, var han interesseret i at tilbyde sig som mentor.

Artiklen fortsætter efter billedet

Joel og Marius kom godt i gang med forløbet og at der var et program med opgaver til hvert møde, gjorde det nemt at få gang i snakken.

- Udover det faste program, fik vi også andre forslag til, hvad vi kunne give os til. Det var ikke altid vi kun holdt os til opgaven, men det var fint at have et oplæg, synes Joel.

- Vi kunne for eksempel trække et kort med spørgsmålet 'Er du glad for at gå i skole?' - eller arbejde med et emne om hjernen, fortæller Joel.

Marius synes det var spændende, at blive klogere på, hvordan hjernen fungerer.

- Vi fandt ud af, hvor hurtigt en tanke kommer ned til kroppens dele og lærte, at hjernen også har et område, der styrer personligheden, fortæller Marius.

Taknemmelig og venlig

I arbejdet med karakterstyrker fik Marius også ny viden, som kom bag på ham.

- Vi lavede en test og den viste, at mine karakterstyrker især er taknemmelighed, venlighed og at være social, fortæller han

Efter at de havde fundet styrkerne, snakkede de om, hvordan man kan bruge dem i sin hverdag, så de bliver yderligere styrket. En anden test viste, at Marius har en veludviklet social intelligens.

- Vi blev begge to testet og det var spændende at sammenligne resultaterne. Og det viste sig, at vi ens på mange måder, siger Joel.

Selvom han i dag er erhvervsdirektør i en stor bank, kan han godt huske, hvordan det var at være en dreng på Marius' alder.

- Jeg var ikke særligt målrettet, da jeg gik i skole og jeg kom kun videre i gymnasiet, fordi mine venner valgte den vej, fortæller Joel.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tænker mere på fremtiden

Før Marius mødte Joel, var han også ret uafklaret om sin fremtid.

- Jeg forestillede mig ikke, at jeg skulle videre i gymnasiet. Men nu tænker jeg, at gymnasievejen nok er smart, siger Marius. Han er også blevet gladere for at gå i skole.

- Jeg tænker mere over fremtiden og mine lærere hjælper mig på andre måder nu, så det er blevet mere spændende, fortæller Marius.

Forløbet blev afsluttet i august og Karina kan mærke, at det har været godt for hendes søn.

- Han har fundet troen på, at det nok skal gå på et helt særligt plan. Joel har helt klart været trækplastret, fordi Marius kan se op til ham. Derhjemme har vi ikke hørt så meget om deres samtaler, men det er helt fint, siger Karina.

Søvn, motion og god kost

Hun og Marius far Tommy Jan Christensen er skilt og Marius bor hos dem på skift. For at kunne støtte Marius i forløbet, får forældrene også opgaver.

- Vi skulle sørge for at støtte ham i at få motion, god kost og søvn. Og så skulle vi sørge for, at der var begrænsninger på skærmtiden.

- Det er gået meget godt, og for os var det slet ikke så dårligt, at vi røg ind i coronatiden, hvor vi fik mere tid hjemme. Det gav mulighed for mere nærvær og det har været godt for både os og Marius, siger Karina.

Efter forløbets afslutning har Marius også kastet sig ud i en ny sportsgren.

- Jeg er begyndt at gå til boksning og det er jeg meget glad for, selvom jeg blev øm i hele kroppen de første gange, smiler Marius.

At Marius har haft glæde af forløbet, er uomtvisteligt. Men også Joel har været glad for at være med.

- Det har absolut også givet mig noget. For eksempel er jeg blevet mere opmærksom på mine karakterstyrker og hvordan jeg kan bruge dem. Og det står meget tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at være i besiddelse af social intelligens. Det er dog noget vi her i banken i forvejen er opmærksomme på. Når vi ansætter nye medarbejdere, ser vi især på, om de socialt passer ind i teamet. Det faglige kan man bedre oplære folk i, siger Joel.

En af de dage, som både Joel og Marius husker som rigtig god, var en dag, hvor de tog ud på en skydebane og skød efter mål.

- Det var fedt at prøve, siger Marius og Joel er enig.

Marius mor Karina sammenfatter resultatet således:

- Jeg synes, det har givet Marius bedre selvværd. Joel har vandet det, der i forvejen groede og det har været en meget fin oplevelse, slutter hun.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?