29. oktober 2020
Her er Emil og en kollega i gang med gravearbejde. De skal udskifte et kloakstik.
gallery icon

Se billedserie

Her er Emil og en kollega i gang med gravearbejde. De skal udskifte et kloakstik.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Det bedste ved arbejdet er fællesskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det bedste ved arbejdet er fællesskabet
Vestegnen - 18. oktober 2020 kl. 09:36

20-årige Emil Rothmann er nu for tredje gang hos Glostrup Forsyning. I 8. klasse var han der i erhvervspraktik, i starten af 2020 som arbejdsmand og nu i mesterlære som anlægsstruktør.

For seks år siden gik han i 8. klasse og skulle finde en erhvervspraktikplads. Og hvor ville han i praktik? Han fik hjælp af sin far, som kendte til Glostrup Forsyning, og her kom han i erhvervspraktik. Det valg fortrød han ikke på noget tidspunkt.

I 2020 stod det klart for Emil Rothmann, at tiden var til at studere. Han opdagede, at Glostrup Forsyning søgte en anlægsstruktør. Godt nok havde han ikke uddannelsen, endnu, men han tog chancen og søgte stillingen.

- Jeg gik i en længere periode uden at vide, hvad jeg ville. Jeg havde været i forsyningen før som praktikant, hvor jeg fik snuset lidt til det forskellige arbejde, og det havde vækket min nysgerrighed. Anlægsstruktøruddannelsen lød også spændende, så jeg tænkte, hvorfor ikke prøve Glostrup Forsyning igen?, fortæller Emil Rothmann.

Han startede i februar i år som arbejdsmand i forsyningen, inden han kunne starte på uddannelsen i april. Den tager omkring fire år, og studiet veksler mellem undervisning på skolebænken og mesterlære på en arbejdsplads - for Emil Rothmann i Glostrup Forsyning.

Jord, kloak og anlæg

Anlægsstruktøruddannelsen forbereder de studerende på at arbejde med jord, kloak og anlæg. Som struktør har man mange opgaver; fra at lægge rør og ledninger i jorden, etablere kloakker, grave og flytte jord, etablere belægninger til for eksempel mindre betonarbejde. Det er lige præcis denne form for arbejde, en forsyning som Glostrup Forsyning har mellem hænderne.

- Det er fedt at kunne bygge videre på min erfaring ved at være det samme sted igen, og nu jeg være i lære her frem til 2023. Det bliver sjovt, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Fantastisk fællesskab

- Det bedste ved arbejdet er fællesskabet med mine kollegaer i driften, og det oplevede jeg allerede i min erhvervspraktik, siger Emil Rothmann, når han fortæller, hvorfor han igen er endt i Glostrup Forsyning.

Der er én ting, der overskygger alt for Emil, og det er sammenholdet med kollegaerne. På grund af det stærke fællesskab er opgaverne underordnede, for selv de kedelige opgaver, som at køre nye papbeholdere ud til kunder, bliver sjove.

- Vi driller hinanden, griner af hinanden og har det bare fedt sammen - både på opgaver og efter arbejdet, siger han.

Prøver lidt af hvert

Der er mange forskellige arbejdsopgaver i en forsyning, der håndterer både affald, drikkevand, spildevand og fjernvarme. Emil Rothmann har prøvet lidt af hvert, og han fremhæver en opgave med sine kollegaer, hvor de skulle grave en fjernvarmeledning til Arbejdernes Landsbank i Glostrup.

- Vi vidste ikke, hvad der var i jorden. Hver gang vi gravede, blev vi ved med at støde ind i et nyt betonfundament - endnu et fundament og flere fundamenter. Forestil dig at du graver, og hver gang støder du ind i en kæmpe betonklods. Det var et par bump på vejen, og vi måtte grave dybt, siger Emil Rothmann.

- Det var hårdt arbejde men sjovt og fedt med mine gode kollegaer, fortsætter han.

Glostrup Forsyning står for forsyningen til borgere og virksomheder i Glostrup Kommune. De forsyner byen med drikkevand, spildevandsafledning, indsamling og bortskaffelse af affald samt fjernvarme. Glostrup Forsyning blev stiftet i 2010 og består holdingselskabet Glostrup Forsyning A/S og fem datterselskaber. Alle selskaber er 100% ejet af Glostrup Kommune.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?