28. juli 2021
Zambias første præsident, Kenneth Kaunda, er død, 97 år. Kaunda var landets første præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien og regerede fra 1964 til 1991.
Zambias første præsident, Kenneth Kaunda, er død, 97 år. Kaunda var landets første præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien og regerede fra 1964 til 1991.
Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Zambias første præsident er død - udløser tre ugers landesorg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Zambias første præsident er død - udløser tre ugers landesorg

Kaundas eftermæle er først og fremmest præget af hans kamp mod kolonialisme og apartheid.

Verden - 17. juni 2021 kl. 19:15
Af Ritzau

Zambias første præsident, Kenneth Kaunda, er død, 97 år. Kaunda var landets første præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien og regerede fra 1964 til 1991.

Kaunda, som var en af Afrikas frihedshelte i kampen mod kolonialismen, døde af lungebetændelse på et sygehus i hovedstaden Lusaka. Det oplyser hans søn Kambarage.

Landets kabinetsekretær, Simon Miti, bekræftede dødsfaldet i en tv-udsendelse, hvor der blev varslet 21 dage med landesorg. Al underholdning i landet skal udsættes til efter sørgeperioden.

Kaunda, der blev kendt som "KK", styrede Zambia med hård hånd.

Han gjorde det forenede nationale selvstændighedsparti Unip til det eneste lovlige parti, og det styrede Zambia fra 1964 som en etpartistat.

Kaunda modarbejdede næsten enhver opposition, og landets økonomi blev mere og mere ødelagt under hans styre.

Men hans eftermæle er først og fremmest præget af hans kamp mod kolonialisme og hans aktive indsats mod blandt andet apartheidregimet i Sydafrika.

Han var søn af en missionær og uddannet lærer. Han var tilhænger af Mahatma Gandhis ikkevolds-filosofi, og han sikrede uafhængighed for Zambia i 1964 uden voldelige midler.

Kaunda sørgede for, at han selv havde den fulde kontrol, og han blev hyldet for at bygge skoler og hospitaler, hvilket den britiske kolonimagt havde forsømt.

Efter Kaunda forlod det politiske liv, var han aktiv i sin egen stiftelse, som hjalp børn og unge. De sidste år lagde han alle sine kræfter i kampen mod spredningen af hiv og aids og i at lindre de store skader, som de forårsager i Afrika. Han mistede selv en søn, der døde af aids.

ritzau/AFP

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?