30. marts 2020
Her ses filmproducent Harvey Weinstein, da han ankom til sidste dag i retten i New York, den 24. februar.
Her ses filmproducent Harvey Weinstein, da han ankom til sidste dag i retten i New York, den 24. februar.
Foto: Carlo Allegri/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Weinstein er fortsat indlagt to dage efter dom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Weinstein er fortsat indlagt to dage efter dom

Harvey Weinstein forlod retten i en ambulance, kort efter at han blev erklæret skyldig for overgreb.

Verden - 27. februar 2020 kl. 03:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein befinder sig fortsat på hospitalet, efter at han mandag fik sin dom.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder USA Today, onsdag lokal tid.

Weinstein forlod retten i New York i en ambulance, kort efter at han blev erklæret skyldig for to seksuelle overgreb.

Ifølge hans ledende forsvarer, Donna Rotunno, døjede han af smerter i brystet og højt blodtryk.

Hensigten var, at Weinstein efter dommen skulle være ført til Rikers Island-fængslet, men i stedet blev han ført til Bellevue Hospital.

Ifølge New York Times har Weinstein fået tildelt fængselsnummeret 06581138Z, og han skal varetægtsfængslet indtil 11. marts, hvor strafudmålingen finder sted.

Dommen er så alvorlig, at han ifølge Reuters risikerer at skulle tilbringe 25 år i fængsel.

En anden af Weinsteins advokater Arthur Aidala fortalte til New York Times, at Weinstein havde det godt under et besøg tirsdag. Men Weinstein var samtidig forbløffet over dommen og ønsker at appellere den.

Når Weinstein udskrives fra hospitalet, vil han sandsynligvis blive ført til et fængselshospital. Derefter kan han få sin egen celle med et brusebad, skriver New York Times.

Weinstein blev dømt for seksuelt overgreb på sin tidligere assistent Mimi Haleyi i 2006 og voldtægt af skuespilleren Jessica Mann i 2013.

Over 80 kvinder er siden 2017 stået frem og har anklaget Weinstein for forskellige former for seksuelle overgreb.

Retssagen ses som en milepæl for MeToo-bevægelsen, hvor kvinder har anklaget magtfulde mænd i erhvervslivet samt underholdnings- og mediebranchen for seksuelle krænkelser.