24. oktober 2020
WHO's krisechef, Michael Ryan, siger fredag på et virtuelt pressemøde, at det ugentlige antal dødsfald blandt coronasmittede på omkring 50.000 liv globalt er uacceptabelt højt. (Arkivfoto)
WHO's krisechef, Michael Ryan, siger fredag på et virtuelt pressemøde, at det ugentlige antal dødsfald blandt coronasmittede på omkring 50.000 liv globalt er uacceptabelt højt. (Arkivfoto)
Foto: Pool New/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: WHO: Dødstallet for coronavirus er uacceptabelt højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

WHO: Dødstallet for coronavirus er uacceptabelt højt

Antallet af coronatilfælde passerede fredag 30 millioner globalt, mens antallet af døde nærmer sig 950.000.

Verden - 19. september 2020 kl. 00:34
Af Ritzau

Det ugentlige antal dødsfald blandt coronasmittede på omkring 50.000 liv globalt er uacceptabelt højt.

Sådan lyder det fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) krisechef, Michael Ryan, fredag på et virtuelt pressemøde.

Meldingen kommer, efter at det samlede antal bekræftede coronatilfælde fredag passerede 30 millioner smittede, mens antallet af dødsfald nærmer sig 950.00 på verdensplan.

- Vi registrerer mellem 1,8 og 2 millioner smittetilfælde om ugen på global plan og i gennemsnit mellem 40.000 og 50.000 dødsfald, siger Michael Ryan.

- Det er enormt højt, og vi skal handle på det. Vi er ikke der, hvor vi gerne vil være, siger han videre.

Krisechefen siger, at selv om det globale antal af smittede og døde stabiliserer sig frem for at stige eksponentielt, skjuler tallene "det faktum, at vi ser betydelige stigninger på regionalt og lokalt niveau i nogle lande".

Ifølge Michael Ryan har pandemien fortsat lange udsigter.

Det er på trods af, at andelen af coronasmittede personer, der mister livet, er faldet, efterhånden som behandlingsmetoderne forberedes.

WHO's epidemiolog Maria Van Kerkhove siger, at der i øjeblikket ses "bekymrende tendenser på den nordlige halvkugle" med hensyn til antallet af nye smittede, indlæggelser og indlæggelser på intensivafdeling.

- Og vi er ikke engang begyndt på influenzasæsonen, tilføjer hun.

Store dele af Europa har denne uge præsenteret nye restriktioner for at inddæmme spredningen af coronavirus, og endnu en landsdækkende nedlukning i Israel er trådt i kraft fredag klokken 14.

Nedlukning i Israel indebærer, at skoler og indkøbscentre er lukkede. Det samme er restauranter, caféer, barer, strande, fitnesscentre.

Man må højst bevæge sig 500 meter væk fra sin bopæl, medmindre man skal købe madvarer, medicin eller skal til læge. Nedlukningen varer frem til den 9. oktober.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?