6. april 2020
En arbejder tjekker folks kropstemperaturer, som de forlader et supermarked i Kina. Foruden Hubei har en række andre store provinser og byer indført rejserestriktioner eller lignende tiltag for at mindske smitterisikoen.
En arbejder tjekker folks kropstemperaturer, som de forlader et supermarked i Kina. Foruden Hubei har en række andre store provinser og byer indført rejserestriktioner eller lignende tiltag for at mindske smitterisikoen.
Foto: China Daily/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: WHO: Antallet af virussmittede i Kina har stabiliseret sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

WHO: Antallet af virussmittede i Kina har stabiliseret sig

Det vides endnu ikke, om coronavirus har toppet. Men antallet af smittede er stabiliseret, siger WHO.

Verden - 08. februar 2020 kl. 20:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af smittede med coronavirus på daglig basis i Kina er ved at stabilisere sig. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO lørdag.

Ifølge WHO er det "gode nyheder". Men organisationen understreger, at det er for tidligt at konkludere om, hvorvidt virusset har nået sit højdepunkt.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

Det er blandt andet i Hubei-provinsen, der betegnes som epicentret for virusset, at antallet af smittede har stabiliseret sig.

Det fortæller Michael Ryan, chef for WHO's krisehåndtering, ved et pressemøde i Geneve, Schweiz.

Hubei-provinsen er blevet lukket ned for at mindske spredningen af virusset, der har nået adskillige lande.

- Vi er i en stabil periode på fire dage, hvor antallet af smittede ikke er steget. Det er gode nyheder og viser måske effekten af de foranstaltninger, som er blevet sat i værk, siger Michael Ryan.

Han tilføjer, at det er for tidligt at lave nogle forudsigelser om den videre udvikling.

Foruden Hubei har en række andre store provinser og byer i Kina indført rejserestriktioner eller lignende tiltag for at mindske smitterisikoen.

Flere end 34.500 personer er smittet med coronavirusset, som har kostet mere end 700 mennesker livet.

WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, maner til besindighed trods de umiddelbart gode nyheder.

Han advarer imod misinformation om virusset. Misinformation skal have gjort arbejdet sværere for sundhedspersonale, fortæller han.

- Vi bekæmper ikke bare virusset. Vi kæmper også mod trolde og konspirationsteoretikere, som skaber misinformation og underminerer kampen mod virusset, siger generaldirektøren.

Der er endnu ingen registrerede tilfælde af det nye coronavirus i Danmark. Og ifølge Sundhedsstyrelsen er risikoen for at blive smittet i Danmark lille.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25