19. september 2020
Redningsarbejdere fra politiet i New Zealand returnerer til lufthavnen i Whakatane efter søndagens eftersøgningsoperation på White Island. To personer savnes fortsat efter vulkanudbruddet mandag.
Redningsarbejdere fra politiet i New Zealand returnerer til lufthavnen i Whakatane efter søndagens eftersøgningsoperation på White Island. To personer savnes fortsat efter vulkanudbruddet mandag.
Foto: New Zealand Police/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vulkanudbrud i New Zealand kræver sit 16. dødsoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vulkanudbrud i New Zealand kræver sit 16. dødsoffer

16 personer er nu døde efter mandagens vulkanudbrud på White Island i New Zealand. To personer savnes fortsat.

Verden - 15. december 2019 kl. 05:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 16. person er død af sine kvæstelser efter et vulkanudbrud i New Zealand i mandags. Vedkommende døde på et hospital i Australien lørdag.

Det oplyser politiet i New Zealand søndag ifølge New Zealand Herald.

To personer savnes fortsat efter vulkanudbruddet på White Island for seks dage siden. Dem leder dykkere fra politiet og flåden efter i vandet omkring vulkanøen.

Arbejdet med at finde og bjærge de sidste to lig "er hårdt for alle", siger vicepolitikommissær Mike Clement søndag eftermiddag lokal tid.

Han forsikrer samtidig om, at politiet ikke giver op, og at man vil gøre alt for at hente ligene hjem til deres kære.

- Vi forstår, hvor frustrerende det er for deres nærmeste, som ønsker at få dem hjem, siger han ifølge New Zealand Herald.

Politiet har ledt efter de to savnede i vandet omkring White Island og på selve øen.

Søndag morgen ledte redningsarbejdere på White Island i 75 minutter, som var så længe, de havde ilt til at være der.

Med de to savnede formodes 18 mennesker at have mistet livet i vulkanudbruddet.

26 personer er indlagt med svære kvæstelser og omfattende forbrændinger efter naturkatastrofen.

Lørdag oplyste premierminister Jacinda Ardern, at der vil blive holdt et minuts stilhed på mandag klokken 14.11 lokal tid - præcis en uge efter katastrofen - til minde om ofrene.

- Uanset hvor i New Zealand eller verden du befinder dig, så er dette et øjeblik, hvor vi kan stå sammen med dem, der har mistet sine kære i denne ekstraordinære tragedie, udtalte hun i en erklæring ifølge nyhedsbureauet dpa.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?