24. februar 2020
Ansigtsmasker er et meget udbredt syn - som her i Hongkong - hvor indbyggerne forsøger at beskytte sig mod smitte.
Ansigtsmasker er et meget udbredt syn - som her i Hongkong - hvor indbyggerne forsøger at beskytte sig mod smitte.
Foto: Dale De La Rey/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virus får Kina til at forlænge nytårsferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virus får Kina til at forlænge nytårsferie

Over 2000 mennesker er indtil videre smittet med coronavirus. 56 er døde. WHO-chef er på vej til Kina.

Verden - 26. januar 2020 kl. 20:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kinas regering har besluttet at forlænge nytårsferien i landet med tre dage til 2. februar.

Det rapporterer den statslige kinesiske tv-station CCTV tidligt mandag morgen lokal tid.

Den forlængede ferie er et forsøg på at hindre coronavirusset i at brede sig yderligere i landet.

Det betyder også, at skolebørn i Kina skal blive hjemme fra skole indtil videre.

Det kinesiske undervisningsministerium vil på et senere tidspunkt tage stilling til, hvornår børnene skal i skole igen, meddeler CCTV.

Søndag aften lyder status fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, at 2051 mennesker er smittet med coronavirus. Af dem er 56 omkommet af sygdommen, alle i Kina.

WHO's øverste chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, skriver søndag aften, at han er på vej til Kina for at drøfte indsatsen med kinesiske myndigheder og sundhedseksperter.

- Mine WHO-kolleger og jeg vil gerne forstå den seneste udvikling og styrke vores samarbejde med Kina om at begrænse virusudbruddet, skriver han på Twitter.

I Kina har udbruddet af coronavirus lagt en alvorlig dæmper på fejringen af det kinesiske nytår.

I Hubei-provinsen i det centrale Kina, hvor de første tilfælde af smitte blev konstateret, har myndighederne forsøgt at inddæmme udbruddet med blandt andet en omfattende transportforbud.

Det har ramt de omkring 56 millioner indbyggere i provinsen, der for manges vedkommende havde planer om at rejse i nytårsdagene for at tilbringe ferien med deres familier.

I Hongkong, der er en del af Kina, har regeringsleder Carrie Lam tidligere meddelt, at skolerne er lukket frem til 17. februar.

Flere andre lande har meldt om tilfælde af coronavirus. I Thailand er otte mennesker smittet, mens USA søndag aften dansk tid har meldt om fem smittede.

Taiwan, Australien, Singapore, Malaysia, Frankrig og Japan er nogle af de lande, der har meldt om færre smittede. I de fleste tilfælde er det mennesker, der er kommet fra Kina.

Der er dog ikke meldt om dødsofre udenfor Kina.

arrow Læs også: SAS tilbyder gratis ombooking af rejser til Kina
arrow Danfoss-ansatte i virusramt kinesisk by arbejder hjemmefra
26. januar 2020 kl. 17:53 Opdateret: kl. 17:54
arrow FAKTA: Især ældre og svækkede påvirkes af coronavirus
26. januar 2020 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:48
arrow Danmark fraråder alle ikke-nødvendige rejser til kinesisk provins
26. januar 2020 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:28